Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
320 Boberg: Danske vokalers kvantitet.
lymmæ(r) (1.9, 1.10, 1.31); ninimæ (3.3) isl. nema; himmæn
(3.52) isl. himinn; sammæn (4.13); gammæl (1.24, 1.69 (2
g.)), isl. gamall; sammæ (1.2, 1.4, 1.6 o. o.). På lignende
måde stiller forholdet sig i de øvrige hss. Endnu langt
senere (idetmindste hele det 15. århundrede igennem) vedblev
man at bruge m ved siden af mm i disse tilfælde. Når
No-reen anf. st. siger, at denne forlængelse af m ikke fandt sted
efter a, gælder dette, som eksemplerne viser, idetmindste
ikke for dansk, ti samæ (EL 1.42) er vel blot forskrevet for
samæ (ligesom f. eks. vitæ, VL 71, 66, er en fejlskrivning
for vitæ)] muligvis kan sämæ dog også bero på dialektforskel,
da Thorsen: Nörrejysk lydlære 20 som jysk form anfører såm
’samme’ ved siden af sam (jf. tèym ’tæmme’ sst. s. 47, HK
11, 14 koom (fortid), 53, 33 oorn ’om’, 67 coom! o. a.)
II. Ældre da. öv bliver i udlyd til åw, f. eks. ældre
da. skov, hov (isl. skogr, hófr) > skåw; håw ’skov, hov’; ved
analogi kan öv dog undertiden være indført igen. Det samme
gælder, når öv er opstået af ældre öv, idet de flerstavede
formers lange selvlyd har fortrængt de enstavedes korte, f.
eks. sov [såw] < söv isl. svaf; lov! [låwj < lov, imperativ
til isl. lofa; det sidste har under indflydelse af inf. love
[law], ogsaa biformen lå’V. På samme måde blev rimeligvis
(det af äv opståede) áv i udlyd til äur f. eks. Utur (tav) <
táv, saw (sav) <c sav, medens former som ga’V, hwv! skyldes
påvirkning af de flerstavede former med indlydende v.
III. Efter gid. æ (isl. e), ø blev gh (isl. g) til j (jf.
Noreen i Pauls Grundriss I 484 § 158 c), hvilket dog vel
först skete, efteråt vokalforlængelsen var fuldbyrdet: isl. vega
gid. wæghæ :> wæghæ > wæjæ; isl. vegr, gid. wægh > wæj;
isl. tygill, gid. tyghæl :> tøghæl > føjæl; æ og ø (forkortedes
hvis de var lange og) smæltede sammen med j til tvelyden
tag (nyd. aj) og øj (nyd. qj): nyd. veje, vej, (töjle). Den samme
skæbne ramte tildels det af ældre k opståede g (burde
formodenlig i alle tilfælde have ramt det, men da skriften sæd-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
