Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
m
322 Boberg: Danske vokalers kvantitet.
skulde hedde }taw = isl. hann)) dærfor er de s. 318 nævnte
småord ad, ög, vel ikke noget fuldgyldigt bevis på den af
mig opstillede kvantitetslovs rigtighed, at oprindelige
enstavelsesord bevarer vokalen kort.
Med hensyn til mangelen eller tilstædeværelsen af
stød-tönen, der beror på ældgamle betoningsforhold, hersker i
nuværende dansk den regel, at i enstavelsesord findes der
stødtone, hvis vokalen oprindelig var lang eller hvis der efter en
kort vokal fulgte mere end een konsonant (i rigssproget kan dog
kun stemte konsonanter og vakaler have stødtone), f. eks. sår isl.
så, båw (bov) isl. bógr, sær isl. sår, hå/nr (hånd) isl. hgnd, hår
(hård) isl. har&r; hvor der efter kort vokal oprindelig kun
stod een konsonant, mangler derimod stødtonen: låw (lov)
isl. Igg, væn (ven) isl. vin(r), glað (glad) isl. glaà(r), tal isl.
talj ta% (tag) isl. tak, bær (subst.) isl. ber, faÈ (fad) isl. fat,
haw (hav, subst.) isl. haf. Hvor vi i ord af sidstnævnte art
nu har stødtone (f. eks. ta-g (tag, ty. dach) isl. pak, kön- (ty.
geschlecht) isl. kyn), vil dette ireglen bero på, at vokalen
senere er forlænget (hvorefter den på et endnu sildigere
■
standpunkt igen kan være forkortet, men med bibeholdelse
af stødtonen, der da flyttes over på den følgende konsonant
f. eks. kön- <. ko-n <: kon). Undertiden kan tilstædeværelsen
af stødtonen også forklares som overført fra beslægtede ord
eller fra former med lignende lydforhold, idet vi nemlig
af og til også finder det omvendte tilfælde, at oprindelige
langstavelsesord mister stødtonen, hvilket vel næppe kan
forklares anderledes end ved formoverførelse; således hedder
det i den sejerøske dialekt snåw (for *snåw) ’snog’ isl.
snákr (Thorsen 11), dyw (for *dyw) ’dyb’ isl. djúpr
(Thorsen 39), hvilket rimeligvis beror på overførelse fra de mange
enstavelsesord på w, der ifølge lydloven mangler stødtonen,
f. eks. röw ’ræv’ isl. ref(r), vöw ’væv’ (subst.) isl. vrf(r)}
dröw ’drev’ (subst.) isl. drif, röw ’rev’ (subst.) isl. rtf,
graw ’grav’ (subst.) isl. grgf, statt? ’stav’ (subst.) isl. staf(r)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
