Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Boberg: Danske vokalers kvantitet. 323
osv. På samme måde har vi i rigssproget spyet (for *spyä)
isl. spjót, stad (stod subst, for sto’ö) isl. stoft o. fl. på grund
af de mange ord på & (køfr, isl. kjgt, buff isl. bo&, stað
isl. sta(S(r), maft isl. mat(r), lað (lod) isl. hlut(r) osv.), der
oprindelig var kortstavede og dærfor lydlovlig mangler
stødtone.
Enstavelsesord på m med oprindelig kort vokal har
imidlertid — med undtagelse af som og kom! — alle stødtone:
tam; lem; lam; ham- = isl. tam(r), lim(r), lam(r), ham(r).
Grunden dærtil er vel, at m formodenlig tidlig forlængedes
i udlyd af enstavelsesord, ligesom vi ovenfor så, at det var
tilfældet i indlyd; når dette ikke betegnes i vore ældste hss.,
ligger det dæri, at disse overhoved kun undtagelsesvis
betegner konsonantlængde i udlyd (de skriver f. eks.
regelmæssig kan, hat, æg, skam = isl. kann, hpttr, egg, skpmm).
At som mangler stødtone, beror på, at det sædvanlig står
ubetonet; vanskeligere er det dærimod at forklare, hvorfor
stødtonen er udebleven i kom! [kam]; det er næppe
sandsynligt, at det stammer fra ubetonede stillinger som kom
frem! kom ind! o. 1. Den eneste grund, jeg kan tænke mig,
er, at det er sket for at holde det ude fra fortid kåmm (kom),
men denne forklaring er ganskevist ikke meget
tilfredsstillende (jf. sov! : han sov; lø’b! : han. lø’b osv.) *).
Oprindelig danske, usammensatte to- og flerstavelsesord
har som regel ikke stødtone, f. eks. båren, sommer, gammel,
hoved, sörgelig = isl. borinn, surnar, gamall, hyfuxl, syrgiligr.
Man må vel lægge mærke til, at adskillige ord, som nu har
*) Et andet eksempel på en sådan formdifferentiering, der
tilsyneladende er foretaget med bevidsthed af sproget, har vi som bekendt i flt. af
fort. ptc. på t af de svage verber tjæ’nte, tal’te osv. for ^tjänte, Halte for at
skelne dem fra indikativ tjänte, talte; endnu Höysgaard (s. 143) mangler
stødtonen. Et tilsvarende fænomen findes dog i sv. dialekter (Kock Sv.
akc. II 399, 449).
ham (ty. ihm, ihn) er sammentrukket af ældre hannem og står
sædvanlig ubetonet, hvilket sidste også er tilfældet med dem, der for øvrigt opr.
havde lang vokal (isl. þeim).
i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
