Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Boberg: Danske vokalers kvantitet. 325
I. De enstavelsesord, der ikke har flerstavelsesformer ved
siden, f. eks. äd, $g, vel, kan uden stor vanskelighed
forklares dærefter; dette har dog, som ovenfor bemærket, i de
fleste tilfælde ikke synderlig beviskraft.
II. Det nuværende danske rigssprog har bevaret en
mængde ord, der skiftevis består af een eller flere stavelser,
og som endnu fastholder den dæraf betingede veksel mellem
kort og lang vokal f. eks. had : hade; gläd : glade, glæde;
tåg : ta-get, tage osv. Antallet af sådanne ord forøges
yderligere, når vi går til dialekterne og det ældre sprog
(Höys-gård *)). At dette oprindelige forhold nu i almindelighed er
udvisket, til gunst enten for den lange eller den korte vokal
(da-l: dale, täl: tallet), vil ikke kunne forundre nogen (jf.
Kock Fsv. ljudl. s. 387 ff.); snarere vil man kunne undre
sig over, at dette længdeskifte endnu er bevaret forholdsvis
så hyppig, når man betænker, hvor stærk sprogets tendens
ellers er til at udjævne tilsyneladende uregelmæssigheder, og
vi ser da også, hvorledes antallet af sådanne tilfælde stadig
tager af; ved siden af lag : larget, stæd: stæder har vi nu
også la*g : la’get, stæd : stæder. Sprogets tendens stiler
overhoved henimod gennemførelsen af de lange vokaler, idet disse
anses for at repræsentere en finere udtale end de korte (foran
b <z p har vi nu ikke længer noget eksempel på kort vokal),
samtidig med at der viser sig en stræben efter at erstatte v (<p)
med b (gåbd for gavd ’gabe’), w med 5, v (las for las, law
’lag’, re*v for rew ’rev’ (subst.), j med s (niê&cf for majdð).
x) Höysgårds Accentuered og raisonnered grammatica 1747, der som
bekendt er hovedkilden til vor kundskab om forrige århundredes udtale,
skelner s. 12. mellem 4 ’åndelav1, som han i skriften adskiller véd 4
forskellige tegn: 1. det skarptonede eller kortjævne (o: kort vokal uden stødtone)
stad, hunde. 2. det drægetonede, drægevorne, langjævne eller langdragede
(o: lang vokal uden stødtone) bror ’broder’. 3. det stødende (o: kort vokal
med stødtone) sang, sangen. 4. det dobelte (o: lang vokal med stødtone)
flor. Höysgard var Jyde af fødsel, og hans udtale afviger, som han
gentagne gange selv bemærker, i et og andet fra den da gængse københavnske
(jf. A. Kock Arkiv III 42 ff., særlig s. 47 ff.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
