Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
326 Boberg: Danske vokalers kvantitet.
Navnlig i de to sidste tilfælde er den lange vokal bleven til
en ren modesag; man kan f. eks. i affekteret tale høre log
udtalt som fø-g (for låj-), streg som stres (for straj-).
Jeg indser ikke, hvorledes man efter den gamle
kvan-titetslov kan forklare dette længdeskifte i nuværende dansk
(gläd : glade, hav : häve osv.). Hvad er grunden til, at de
ifølge denne forudsatte former sak, dal, flat er bleven til sa’g,
da-l, flæd, men tak, täl, fat til tag, tälj fäd? Hvorfor er
kvälæn, sporæt bleven til kva’len, spo-ret, men skälæn, bæræt
til skäHen, bævret? Og omvendt, hvorfor er det nærmest kun
de ord, der oprindelig havde kort vokal, der er blevne
genstand for en sådan forkortelse af den ifølge den ældre
kvan-titetslov forlængede vokal, hvorimod de ord, der oprindelig
havde lang vokal, gennemgående bevarer denne (afset fra de
tilfælde, hvor den ifølge bestemte lydlove er bleven forkortet,
og fra nogle få andre, hvor det let kan forklares som sene
analogidannelser, f. eks. spyd, stod)? En lydlov kan det ikke
være, ifølge hvilken vokalen er forkortet, ti da måtte den
omfatte alle ensartede tilfælde, hvilket den som påvist ikke
gör, og analogidannelser kan man heller ikke tænke på, ti
hvorledes skulde bær : bæret, mat blive forkortet til bær:
bærret, mad, når der ikke eksisterede former med kort vokal,
der kunde afgive forbilledet for en sådan analogidannelse?
III. Stødtonen mangler efter reglen endnu i en mængde
enstavelsesord, der har bevaret den korte vokal, ikke blot
hvor det gamle længdeskifte er bibeholdt (häd, gläd, tag),
men også hvor dette er opgivet til gunst for den korte vokal,
£ eks. tal, væn, son osv. Også antallet af de hærhen
hørende tilfælde vil forøges betydelig, når man går til
dialekterne og Höysgård, og iøvrigt gælder med hensyn til dette
punkt det samme, som er sagt under II. Hvorledes vil man
således efter den ældre kvantitetslov kunne forklare, at lag,
täl, søn bliver til lav, täl, sön (uden stød), men säg, skäl,
køn til saw, skal-, kön- (med stødtone)? Og hvorfor er det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
