Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
334 Boberg: Danske vokalers kvantitet.
sik. For at forklare disse sidste to tilfælde behøver man ikke
at gribe til den udvej at opstille en lydlov om forlængelse
af opr. kort vokal i enstavelsesord foran enkelt konsonant,
idet den lange vokal kan bero på urgermansk forlængelse (jf.
sø. crð s. 328 og qf) sig s. 340). Med hensyn til de øvrige
nævnte ord antager jeg, at den lange vokal er overført fra
flersiavelsesformer af samme ord, hvor den egenlig kun havde
hjemme. Således saak fra flt. sakæ, gen. ent. sakæ, best, form
ent. sakœn, flt. sakænæ; köl fra gen. flt. Aøfø, best, form ent.
holæt, flt. holæn; hvis forlængelsen er foregået inden
opløsningen af det gamle böjningssystem, kommer dærtil
endvidere for hanköns- og intetkönsordenes vedkommende dat. ent.
holæ7 stauæ og for intetkönsordenes dat. flt. holum. glaath
har langt a fra flt. glathæ, hunk. akk., gen., dat. glathæ,
hank. akk. glathæn7 den svage form glathæ, 2. og 3. grad
glathæræ, glathæst gaaf har langt a fra nutid giuæy ptc.
giuæn, giuændæ (og fra flt. gauæ = isl. gáfu? jf. s. 350),
vaar fra flt. varæ (isl. váru; jf. det i ældre dansk hyppige
vaar, vor s. 350), /aar fra flt. faræ, gøør har ø fra gøræ.
En sådan antagelse kan i og for sig ikke synes dristig,
ti hvorfor skulde der ikke på denne tid kunne finde
lyd-overforelse stæd fra den ene beslægtede form til den anden,
ligeså godt som på enhvær anden tid af sprogets liv? At
den lange vokal hær ikke skyldes nogen lydlov, bestyrkes
endvidere af det forholdsvis ringe antal eksempler, der findes
dærpå i de tre först nævnte hss. (henholdsvis 7, 8 og 8)
sammenlignet med den mængde gange, den oprindelige
lydlængde bliver betegnet (c. 70, 60 og 60). I AM 453 er
der ganske vist også en betydelig forskel (24 mod c. 100),
men dog adskillig ringere end ved de øvrige hss.; til
gengæld svækkes så på den anden side betydningen af
længdebetegnelsen i AM 453 noget dærved, at den også findes på
ganske urigtige stæder (geek, kuli, hiit, skcot, såfremt disse da
ikke er at forklare som foreslået ovenfor). Overførelse af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
