- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Tolfte Bandet. Ny följd. Åttonde Bandet. 1896 /
335

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Boberg: Danske vokalers kvantitet. 335

vokallængde fra den ene form til anden, så vi jo også, fandt
stæd i ikke ringe udstrækning ved de ord, der skulde have
forkortet den opr. lange vokal foran to konsonanter, f. eks.
bøøt, nütj weetø, eet, og dette er også overordenlig
almindeligt i AM 453. Når vi i dette hs. har en form som hauæ
for g ør Ih siin hals (bl. 133), må forstavelsen for have sin
lange vokal fra stillinger, hvor for var betonet, hvilket også
gælder om de tilfælde, hvor for brugtes som præp.; det
turde vel være mere end tvivlsomt, at for hær virkelig
udtaltes med lang vokal trods stavelsens fuldstændige
ubetonet-hed (det samme gælder om siik)\ formodenlig er forholdet
snarere således, at o blot i skriften fra de former, hvor den
lange vokal hørte hjemme, trængte ind i dem, hvor den
egenlig ikke var på sin plads; også med hensyn til flere af
de øvrige ord kunde man måske være i tvivl om, hvorvidt
den i skriften betegnede vokallængde virkelig altid havde
noget tilsvarende i talen. — Også på andre områder finder
som bekendt i gid. lydoverførelse stæd fra flt. til ent.; når
vi f. eks. ofte træffer syn for sun ’sön’, skyldes det jo en
indtrængen af omlyden i ental fra flertal i det oprindelige
paradigma sun : synær, ligesom også den hyppig
forekommende flertalsform sunœr har u fra ental (Wimmer
Navneordenes böjning 76 ff.).

For endel af de ovenfor nævnte tilfældes vedkommende
er imidlertid også en anden forklaring mulig.

Som bekendt bevarer gid. dobbeltkonsonant i udlyd
(selvom dette ikke altid betegnes i skriften); at dette også
skete, hvor den dobbelte konsonant var opstået dærved, at
böjningsendelsens r (r) assimileredes med et foregående r, n7
l (hvor vi altså i de flerstavede former har enkelt
konsonant; en sådan assimilation var i gid. hyppigere end i isl.,
f. eks. gid. dyll, dynn = isl. dylr, dynr\ fremgår både af, at
konsonanten i dette tilfælde ofte skrives dobbelt, f. eks. JL 2.9
dyll, EL 2.10 dull, 2.36 hüll, VL 11 düll, 56 dull, 87 fair,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:20:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/anf/1896/0344.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free