Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Boberg: Danske vokalers kvantitet. 343
I den følgende tid finder vi en stadig vekslen mellem
enkeltog dobbeltskrivning af konsonanten i disse tilfælde, men man
kan dog formodenlig antage, at fordoblingen er trængt
igennem i de fleste egne allerede c. 1350.
Noreen har i Arkiv VI 319 ff., Pauls Grundriss I 463
§ 77 c formuleret loven endel anderledes, idet han som
betingelse sætter, at der efter den hovedtonede stavelse skal
følge en stavelse, hvor bitonen er forsvunden, f. eks. sv.
trdg-gård men trå’gard, trä’tti men tretal, tóbbak men tobak osv.
Dette forekommer mig ikke at passe på dansk, hvor
tværtimod bitonens tilstædeværelse netop synes mig at være
betingelsen for konsonantens forlængelse; en anden sag er, at
bitonen senere kan være forsvunden, f. eks. flittig men nu
flidiy fattig men nu fådi.
Går vi lidt længere ned i tiden, hersker der ireglen
en broget forvirring med hensyn til enkelt- og
dobbeltskrivning af konsonant" (ligesom med hensyn til retskrivningen
overhoved). Hos Mv finder man f. eks. 8, 22 vtalligæ men
66 vtaligæ, 69 wtalyghæ, 17, 39 skullte : 23, 33, 62 skulæ,
178, 179 dallen: 180 dalen, 98, 116 sali: 121 (2 g.) sal,
80 sadl, 99 mell: 97 mæl, 99, 100, 101 meel, osv. Det er
naturligvis ikke udelukket, at denne brogethed tildels kan
have haft sit forbillede i talen, idet der, også i samme
persons mund, jævnsides kan have bestået flere forskellige
former af samme ord, dels beroende på den forskellige betoning
i sætningen (jf. nyd. læs! men læs óp osv.), dels af andre
grunde (jf. nyd. flås og fla^ ’flag’, kø-focf og køfrdft ’kødet’,
fatSdr og får ’fader’), men sandsynligheden taler dog for, at
denne veksel i skrivemåden for störstedelen er rent vilkårlig
uden at have haft nogen støtte i det talte sprog. Det er
dærfor nu sågodtsom umuligt at danne sig noget fuldt
pålideligt billede af, hvorledes sproget lød på den tid. Når jeg
dærfor i det følgende går ud fra, at hvor der skreves enkelt
konsonant i indlyd, har den foregående vokal været lang,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
