Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
*
344 Boberg: Danske vokalers kvantitet.
hvor der skreves dobbelt konsonant, har vokalen været kort
(ti dette må vel dobbeltskrivningen betyde, idet lang
konsonant allerede på den tid formodenlig var forkortet), så kan
dette dog kun göres med noget forbehold, hvilket også kan
ses dæraf, at der — omend sjældnere — også skrives
dobbelt konsonant efter oprindelig lange vokaler f. eks. Mv 152
yssend ’isen’, 147 løsses ’løses’, 146 hussith ’huset’, og enkelt
konsonant, hvor denne opr. var lang og den foregående vokal
altså sikkert kort, f. eks. Mv 100 skutte ’skulde’.
I det følgende vil der blive givet en oversigt over,
hvorledes kvantitetsforholdene har udviklet sig i nuværende dansk.
A. Enstavelsesord
skal efter reglen have kort vokal og mangle stødtone, hvilket
også tilkommer de fleste af dem af den grund, at de
sædvanlig bruges ubetonede: ad, og [åw], mig, [maj], til [tel],
vel [væl] osv. Om sø. a*cf er talt ovenfor. Den samme
forklaring (urgermansk forlængelse) vilde kunne anvendes på
flere tilfælde, hvor i glda. vokalen er skreven dobbelt: suk
’sig’ AM 453. 4, 74, AM 187 o. o. jf. det af Noreen: Om
orddubbletter 126 omtalte oht. mie, nht. dial. meich. veell HK
44, IL 588, weel KM 43 ’vel’, jf. ags. wél (Noreen sst.) ved
siden af got. waila, oht. wela. foor ’for’ hyppig i AM 453
og også ellers, f. eks. HK 92, jf. got. faur ved siden af
/aura. wijth Diplom. Flensb. 1.2, wee& R 1188, 3909, Mi
105, 117 o. o. ’ved’ kunde også skyldes påvirkning af
wl-thœr, wêthœr. Den nyda. biform å ved siden af at må udgå
fra et ældre at (jf. sv. åt\ som forekommer i VfP 222 thet
stær iagh for thi aad wi sculæ actæ, sst. for thi aad hwerken...,
224 Gristus sende wd ttöo a sine discipulis aat hente sigh
asnen. Således også æ ved siden af a ’af (sø. aw Thorsen
35, sv. åf)\ aaf forekommer f. eks. H 3 indl., Dipl. Flensb.
1.3; at vi nu har a*, ikke åm skyldes formodenlig påvirkning
af den ubetonede form, jf. fram adv., fra præp. <: fra og sø.
a’fr. Stædsadv. hvor [vær el. wr] har lang vokal ligesom oht.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
