Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
356 Boberg: Danske vokalers kvantitet,
(Thorsen 82). lyydh ’lød’ forekommer allerede FB 383.
Udtalen stø’d kan bero på sammenblanding med stø’d ’sioss’.
I en overordenlig stor mængde ord har den lange vokal dog
•fuldstændig fortrængt den korte, f. eks. å%g : å’gtt, sa-g : sager,
skvb : skibe, da*(g) : dä(ge), gra*v: grave, ræmv: ræve, sæmd:
sæder, darl: dale, meml: melet, hvi*n: hvrnet, svar: svwret osv.
Hos Hg finder vi endnu ofte den korte vokal: bàg, vràg, tåg
’dach’, mag, grav, krav, stav, skrcév, roév, nav, stav, sal, tàal
’tålmodighed’,« Jiàs ’has på en nød’, qvàs, spor, svar (s. 138), gab,
greb, skil), kuèb, skàb ’schrank’ (s. 137), sàg : sàger, dàl eller
dàl (s. 47). Ligeledes i dialekterne: sejerøsk åw : å*vdt!, frwnd
’åg’, baw : ba’vm ’bag’, vraw : vrœvdtS, vra’Vdnd ’vrag’, taw :
ta-v9<f ’tag, dach’, saw : sa-van ’sag’, taw : tå’vafr ’tåge (gå i
tåget)’, gaw : ga’vað, ga’Vøna ’gab’, skiw: ski’vacf, skvvzna ’skib’,
knew : kne%vdÖ, kne-vww ’kneb’, skaw : ska’Vdtf, skävgr ’skab,
schrank’, naw: nævdti, nævono ’nav’, graw: gravar ’grav’
(Thorsen 82 og 74), röw : rö’vitj, rovar ’ræv’, staw : sta’vitj, stävar
’stav’, vöw : vö’oitj, vovar ’væv’, skröw : skrö’vatf ’skræv’, mel:
me’lafr ’mel’, svår: svå’rad ’svar’, vår: vå’racF, vå’rana ’pudevår’
(83 og 74—75), grew ’greb’, jaw ’jag’ (27), dal ’dal’ (28);
jysk iag og ¾å-g ’bag’, sag og sa*g, så-g ’sag’ (Thorsen 21), grev
’greb’ (66), skiv ¾kib’ (51), skaf, skav og ska-b : flt. skav ’skab,
schrank’, da og daur : flt. daw og dato ’dag’ (2 og 21), graw
’grav’ (15), röw ’ræv’ (48), dal og då’l ’dal’ (13), mjæl, mæl
og mvel, mjæ-l, my’°l ’mel’ (25). svig, skrig og hvin er
formodenlig blevne påvirkede af de tilsvarende verber, ska-b ’schrank’
er lånt af mnt. scliap, gen. schappes, der på dansk må være
overført som schap : schapes. Den lange vokal i str kunde
svare til isl. stigr (ved siden af stigr, jf. Kock Fsv. ljudl.
457); ordet har formodenlig antaget stødtone i flt. i analogi
med de fleste enstavelsesord, der udlyder på lang vokal: by- :
byer, ko*: kø’er, kro’: kro’er, bi’: bi’er osv. Den lange vokal i
(være løs på) trå’d (^-= isl. troð) beror på sammenblanding med
trå’d, isl. pra’dr; Hg 137 har tràad. -rø-d ’ryddet plads1 (i egen-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
