Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Boberg: Danske vokalers kvantitet. 357
navne som Hillerød, Søllerød, gid. ryth, sv. ryd) kan
muligvis være blandet sammen med adj. rø’d, isl. rauifr. næ* er en
senere forkortelse af næde under påvirkning af ny i
forbindelsen i ny og næ (isl. nitf og ntåar, gid. nætliæ; endnu
Höysgård 37 skriver ny og næde). Stødtonen i kvæler, flt. af
kva-l, er sikkert af nyere oprindelse, idet ordet vel nærmest
er forplantet gennem literaturen; således også sæ*l: sæ-ler og
hvwl: hva’ler (isl. kvpl: kvalir, selr : selar, hvalr: hvalir). Det
lange å i (stå sig til) tå’ls kan skyldes påvirkning af tale
(Hg 138 tàal). drö’n og dö’n (isl. drynr, dynr) kan ikke
være forplantede gennem talsproget, da ö isåfald måtte være
forkortet. Oprindelsen til at fa /urs på kender jeg ikke; den
lange vokal skyldes vel påvirkning af en nøddelws, men
iøv-rigt vil både Vidensk. selsk. ordb. (’faa Hads paa’) og Såbys
Retskrivningsordb. have det udtalt med kort a, hvilket
formentlig næppe stemmer med den gængse talebrug; på jysk
hedder det fo has (eller Jurs) o- (Thorsen 19). gla-r tilhører
udelukkende bogsproget; Såbys Retskrivningsordb. ansætter
som bestemt form glarret, men denne udtale er sikkert ikke
almindelig, rd har i oldsproget haft eller kunnet have langt
i (jf. Kock og Petersens: Ostnord. och lat. medeltidsordspr.
I indledn. s. 47).
Eksempler på den lange vokal i enstavelsesformerne
forekommer tidlig; således haak ’bag’ FS 112, AM 453 bl. 82,
wrææk Vrag’ AM 453 bl. 98, saak ’sag’ FS 14, 20 o. o.,
meel ’mel’ AM 187 osv.
Undertiden er ikke blot den lange vokal trængt ind i
enstavelsesformerne, men den korte også ind i de flerstavede,
såat ordet kan udtales på to forskellige måder helt igennem;
dette er navnlig tilfældet foran g, hvor dette både kan
udtales som g og som j og w, f. eks. /<rg, Zag (eller låw): lå’&tf,
lå&aà (eller låwàà) ’låg’; drå’%, drå$ : drå’&cf, drågjcf ’drog’,
kvæ*z, kvaj : kvœrgdà, kvafàif ’kvæg’ (formen kvaj bruges kun
som skældsord i simpel tale); således også tag (af tage), (sne)-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
