Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
358 Boberg: Danske vokalers kvantitet.
fog7 skrog. Sejerøsk har låw : lævefy iå’Vdnd ’låg’, taw : tæv9<f
’tag’, dråw : drå’Vdft ’drog’ (Thorsen 82), kvej : kveføfr (83)
’kvæg’.
I enkelte tilfælde er don lange vokal lydlovlig forkortet
var den forinden trængt ind i de enstavede former, vil disse
beholde stødtonen, efteråt forkortelsen er indtrådt. Foran j
forkortes lang vokal: vaj*: vajd ’vej’ < rö?g : vcè&i <: gid. wægh :
wæghæ; således også beg*, streg; strög* o. a. Endnu Höysgård
har vbj (135), beg, strø’g (138); sø. bej : be-jdft, streß : stre’ji?],
strêjàr (Thorsen 83, 75), blej ’blegeplads’ (Thorsen 27), jysk
vej (Thorsen 45). bleg- (isl. blik) kan være påvirket af adj.
bleg- (isl. bleikr). Ved siden af baj’ ’beg’ høres nu også —
under indflydelse af skriften — udtalen 6e-g. Allerede AM
187 har bijch ’beg’.
Lang vokal forkortes endvidere foran w (s. 320), f. eks.
saw : sä09 ’sav’ <: säg : sü& = isl. sgg: sågar. I fli hedder det
nu hyppigere sawa under påvirkning af ental, medens dette
omvendt kan få formen sav fra flertal. Således også gnaw :
gna-vet ’gnav’, klåw : klåwo ’klov’ (den regelmæssige
flertals-form klåvd bruges nu næppe mere). Hg 36 har gnàv, sø.
saw : sa’vtTjj sävdr (Thorsen 82, 74).
Endelig forkortes ø foran n: kön’ : köwnet <: køn : kønet
= isl. kyn. Således også skön- (isl. skyn\ lön’ (isl. Mynr\ stön\
Hg 138 har skjø’n, kjøyn, lø’n, stø’n.
Disse ord, ved hvilke vi har antaget, at der foreligger
en senere forkortelse af den lange vokal, tillader imidlertid
en anden, i mange tilfælde sandsynligere forklaring, navnlig
når vi ser hen til, at de hos Höysgård ofte mangler stødtonen
— nemlig den, at de har antaget stødtonen ved analogi, ved
påvirkning af andre ord, der lydlovlig skulde have stødtone;
kön; lön’ osv. i analogi med low ’lohn’, bön; skön’ (adj.) osv.,
sav; klov i analogi med hov; skov; plov osv. Denne
forklaring er i höj grad rimelig, navnlig da vi ser, at analogien
også kan virke i modsat retning; gul ’guld’, søl ’sølv’, göl
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
