- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Tolfte Bandet. Ny följd. Åttonde Bandet. 1896 /
362

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

362 Boberg: Danske vokalers kvantitet.

D. Flerstavelsesord, i hvilke synkoperede og
usyn-koperede former veksler.

Når ved synkope stammens vokal kommer foran to
konsonanter, skal den efter reglen være kort, f. eks. gälen :
galne-bær; i almindelighed er dog enten den lange eller den korte
vokal gennemført. I oprindelig danske ord skal stødtonen
mangle.

Afledninger på en (isl. in an uri).

Participier af ¾-klassen har gennemført den lange vokal,
f. eks. greben : grebne — isl. gripinn : gripnir; de
usynkope-rede former er nemlig de mest anvendte og desuden er ptc.
rimeligvis påvirket af fortid gre-b, grêbe osv. (jf. sv. biten,
sliten Kock Fsv. Ijudl. 390). I de vbb., hvis stamme udlød
på t, blev i ik. endelsens te (formodenlig lydlovlig) tidlig
synkoperet foran det følgende t: gid. bitæt :> bitt (bidt), og denne
form fortrængte efterhånden fk. bitten, bedten; således også
slidt, smidt, skidt. Endnu Hg 94 har formerne slèden,
sw?è-den. stridt og lidt böjedes oprindelig svagt (stridhte — striddte
— stridd osv.) og kan enten være de gamle participier eller
dannede i analogi med bidt; i ældre dansk finder man også
formen ledet, f. eks. Chr. Pedersen 1.67 at han den ledet
hagde for syndige menniske o. o. Ved skrivemåder som gribben
S 138, grippen S 59, 76, 102, grebben TaK 133 betegnes
muligvis den korte vokals gennemførelse.

Participier af ½-klassen er i nyda. sædvanlig nydannede
efter nutid eller fortid, f. eks. gyst, gydt, krøben, Strogen. I
dialekterne findes den oprindelige vokal hyppigere, f. eks. sø.
föV9cf ’føget’, rovse? ’röget’, strüv9& ’ströget’, fnöSdcF ’fnyst’,
nösQcf ’nyst’, kös9cf ’kyst’ (Thorsen 92), i rigssproget kun i
følgende tilfælde: den korte vokal er gennemført i frossen,
brudden, brodden [bråftm]; sø. har dærimod fröS9(f (92). Af
bryde hedder ptc. nu brudt fbrutj <: brutteL buden kan
udtales både med lang og korj vokal, men er kun lidet brugeligt;
den sædvanlige form bvidt [but] er en senere analogidannelse

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:20:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/anf/1896/0371.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free