Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Boberg: Danske vokalers kvantitet. 363
efter brudt, skudt, (for)trudt (jf. Thorsen: Sprogarten på
Sejerø 100 note 5).
Participier af vbb. med kort rodstavelse har sædvanlig
gennemført den lange vokal, f. eks. båren : bårne = isl.
bo-rinn : bornir. Vaklende kvantitet har stjålen, men sø. ståhfr
(89). Lydlovlig kort vokal har kommen [kåmdn] og
fornummet. Den synkoperede intetkönsform har fortrængt fk.
i æt, lat, git ’ædt, ladet, gidet’ <: ætæt, latæt, gitæt; ladet og
gidet er nydannede; Hg 90 har gidet og gid, 92 ladt
’tilstædet’, laden ’skrömtet’. Det ældre fk. laden bruges nu som
adjektivisk suffiks (storladen), bedt [be’tj er nydannet efter inf.
ber (jf. Thorsen anf. st.). dræbt, vævet, skabt osv. böjes nu helt
svagt. sét(d)tf ’siddet’ og legdcf ’ligget’ er dannede efter inf.
se&9, legd. De regelmæssige former vilde være *sit og
*/«-jdcf (eller *li9cf) < gid. sitæt, lighœt. P. Syv: Den danske
sprog-konst 29 har også sidt og ved siden dæraf f k. sidden af gid.
sitæn. trådt [tråt], isl. troðinn, troðit, er nydannet efter
trådte.
Af adjektiverne på en er den korte vokal gennemført
ved lådden, rådden, skiden [sgifon], bollen, vissen [ves9nj]
ved de to sidste ord kan vbb. bolne, visne have bidraget
dærtil; jf. sv. rutten (Kock Fsv. ljudl. 389). Sejerøsk har
dærimod låv9n ’lådden’, råføn, vt’wn (< *vês9n <: *visæn)
Thorsen 8, 71. doven [dåw9n] og hoven [håwm] kan
forklares efter reglen s. 321; Hg 56 har dærimod do’vne,
do’v-nere, do’vneste, sø. dåv9n (8). Den lange vokal er
gennemført i nøgen, der formodenlig er påvirket af skriften
ligeoverfor det lydlovlige nåjm (s. 321). åben har lang selvlyd
på grund af b (s. 325), ligeledes sø. åv9n : åvn9 (Thorsen 8).
I gldv skrives hyppig oppen, uppen, ikke alene i
svenskfar-vede skrifter, men også ellers, f. eks. VfP 218 (2 g.)
vppen-baredhes, IL 4510 oppenbare, B 1 M 5.24, 8.5 o. o.
oppen-bare, P 19, 43 oppen, 137 oppet; dette skyldes sagtens
indflydelse dels fra sv., dels fra mnt. (udgående fra låneordet
ARKIV FÖR MORDISK FlLOLOQI XII, MT TÖUD THI. 26
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
