Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
380 Finnur Jonsson: Anmälan.
hvergungi, hvergutn (f. hverj-) § 84, -verk § 306, 1 (f. verhr),
ein-välja § 334, 1 (f. -vala), Jcempr, ketipr § 84 (f. ka-), skygni § 338
(f. skygnri), betri § 352 (f. betr). Urigtig aksentuation findes i
sidan § 120 (f. stä-), vísundr § 130, 2; 327, 17 (f. vis-), ve- § 310
(f. vé-), Kvásir § 421 (f. Kvas-) samt illr (f. illr)’). Hvad der (§
] 2 c) menes med, at meiri, fleiri er undtagne fra den regel, at den
sidste stavelse i ord som yngri og lign. er kort, forstår jeg ikke;
-i i disse to ord er sikkert lige så kort og ubetonet som i hine.
— Det er for almindeligt at sige, at u og v bruges "ganz
prorai-scue" (5 5 anm.); i mange hdsskr. er dette, som bekendt, netop
ikke tilfældet.
Der findes, for også at tage den side af sagen, enkelte
urigtige oversættelser, som ofbjóðá Verbieten’ (§ 324), þroskr ’kühn’
(§ 333, 17); er mir sê eiyandi vinátta vid (§ 460), betyder "som
jeg kan være tjænt med at være venner med"; sæk jLú hosta (§
490) betyder "htent hestene" (ikke: søg efter dem); hinn fótrinn
(§ 512) bet. "den anden fod" (ikke blot: der fuss). Den sidste
sætning i § 466 anm. 2 er mangelfuld og urigtig oversat. Endelig
hedder det ikke på isl. bæta einum einu, men einhverjum cinhocrju
(§ 438).
Til slutning skal jeg göre enkelte bemærkninger til
orddan-nelseslæren og syntaksen.
§ 307 savner jeg en henvisning til ord som end-langr,
Myr-dalr ved siden af ord som endt-, tnyri-; en forkortelse af sådanne
stammer er ganske almindelig; § 327, 5 savner jeg en så hyppig
form som mor ginn; § 328, 2 bortfalder prydi, aer ikke er mase.
Det er ikke rigtigt at sige, at -ýftgi er "Weiterbildung" af -¾icf, da
det går tilbage til adj. på -úctigr. — Reglen i § 451 burde være
fremstillet i lighed med reglen hos Wimmer: fornn. forml. § 159.
Beglen i § 463 b, c er ikke rigtig; i det første eks. (i b) kunde
far ir (conj.) ligeså godt have stået som ferr (ind.) og i det sidste
eks. ligeså godt ferr som farir. Forskellen beror ikke på, om der
går en nægtelse foran, men på en tankenuance hos den talende;
ferr simpelt hen ’du rejser’ (bestemt), farir Mu skal til at rejse’
(noget ubestemtere særlig m. h. t. afrejsetiden). Noget lignende
gælder reglen i § 469. Det betyder ét og detsamme, om man
siger: hann segir, at þeir vœri Norctmenn eller h. s., at þeir eru
N. § 476 falder den første sætning bort, da lifi jo er indic. § 479
er unöjagtig formuleret; verbet kan stå i sing, med flere subjj. el.
et subj. i plur., når det står foran subj. (jfr: fansk i Dantnprk
’) Et ord som engliskr anføres som et eksisterende ord (§ 109, a.),
samt et så uklassisk ord som fordrtfa § 324. — Når det § 2 hedder, at á
også skrives à i ælclre udgaver, mangler det at fremhæve, at dette sker kun,
hvor á i senere isl. er gået over til o, altså særlig efter v. —
Uagtsomheds-fejl er: hvi freisttå mik (f. min § 385), og læsemåden saurum f. sgxum § 435.
— glaär = hest hører sikkert ikke til hl a et- (hlacta 107, 1 c), men er = adj.
gladr i dets opr. betydning ’skinnende’, ’lysende*.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
