- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Trettonde Bandet. Ny följd. Nionde Bandet. 1897 /
48

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hvi'tabjorn og Bjarndýr. (Gustav Storm)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

48 Storm: Hvitabjgrn og Bjarndýr.

taget en Gjed fra ham; da Vigaglums Fader Eyjolfr i
Norge er ude paa Jagt, træffer han og fælder en "viðbjprn"
o. s. v., med andre Ord: den norske Landbjörn faar stadigt
i islandske Skrifter et særskildt Tilnavn for at fremhæve
dens For8kjel fra den Björn, som Islænderne kjendte. Tag
derimod de islandske Stedsnavne, som er sammensatte med
Björn. Paa Islands Vest- og Nordland findes flere
Bjarn-eyjar ’), ligesom paa Grönland. Faar jeg saa ikke Lov til
at sige, at Islændere og Grönlændere "selvfölgelig" opkaldte
sine Stedsnavne efter den Björn, de traf i sine Lande: Is*
björnen, og ikke efter Landbjörnen, som de kun kjendte fra
Norge? Hvor selvfolgeligt dette er, kan sees bedst af det
grönlandske Atlamál, hvor Yolsungen Hognes Hustru
fortæller om sin Dröm, at hun syntes at se en Björn komme
ind, som greb dem alle; dertil svarer i næste Vers hendes
Mand: "det som du troede var en Hvidbjörn, det er vel et
Østenveir". "Björn" og "Hvidbjörn" var altsaa for
Grenlænderne ganske det samme. Naar vi nu af Sagaen ser de
sjöfarende paa en 0 ude i Havet østenfor Markland træffe
en Björn, skal vi saa med Prof. Anderson kalde dette en
Landbjörn, eller er det ikke som stadigt i islandske Sagaer
en Isbjörn? Svaret synes mig ikke tvilsomt. Men dette
Punkt er dræbende for Prof. Anderson, ti lsbjörne findes
ikke söndenfor Newfoundland, altsaa maa Markland være
= Newfoundland, og da er det en nödvendig Konsekvens,
at Vinland er det nærmest söndenfor liggende Land, Nova
Scotia 2).

’) Jeg udelader af Citatet de med Bjarn sammensatte Navne, hvor denne
Stavelse ligesaa godt kan forklares af Mandsnavnet Björn.

’) Prof. Andersons Svar herpaa i "Nordlyset" for 2 Juli 1892 (optrykt
"Dagbladet" for 18 og 19 Juli s. A.) var væsentlig en Bække harmfulde
Personligheder, som ikke var Svar værd; de filologiske Umuligheder blev
efterviste i en Artikel af P. Groth i "Nordlyset" 16 Juli (optaget i Christiania
"Dagbladet" for 8die og 4de Aug. 1892.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:21:00 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/anf/1897/0057.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free