Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hvi'tabjorn og Bjarndýr. (Gustav Storm)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Storm: Hvítabjorn og Bjarndýr. 49
Jeg antager, at enhver nordisk Filolog vil være enig
med mig i dette. Imidlertid er jeg, ved senere at komme
tilbage til dette Spörgsmaal, bleven opmærksom paa at jeg
kunde have udtrykt mig bestemtere, saa at Diskussionen
havde været overflödig. Der staar nemlig i Sagaen — i
det Haandskrift, som er lagt til Grund for Udgaven af
Eiríks saga rauða (1891): "fundu þeir þar bjarndýr, ok
k^-ludu Bjarney"; men "bjarndýr" er netop, som nedenfor skal
vises hos Islændinger det tekniske Navn paa Isbjörnen, og
der maa altsaa oversættes: "de fandt der en Isbjörn, og
kaldte Øen Björnö".
2. Isbjörnen er som bekjendt et Polardyr, der har
hjemme paa Spitsbergen, Grönland og andre Polarlande,
men med Isen kan drive langt sydover og saaledes sporadisk
kan findes paa Labrador og det dermed nær sammenhængende
Newfoundland, paa Island, Beeren Eiland og i
Finmarken. I det sistnævnte Landskab ved man fra de 3
sidste Aarhundreder Exempler paa, at lsbjörne har landet paa
Magrøen eller paa selve Fastlandet østenfor; men det har
yderst sjeldent indtruffet. Den ældste Efterretning herom er,
hvad Peder Claussön i 1599 omtaler (Saml. Skr. S. 25)
at "i Kjelvig (Magrøen) blev mange Hvidbjörne skudt mange
Aar forleden". I de meget nöiagtige Skattemandtal fra
Finmarken fra Aaren om 1520 omtales aldrig "Hvidbjörn",
og heller ikke ved jeg at paavise nogen Efterretning om
lsbjörne i Finmarken fra ældre Tid [1], hvilket ikke er saa
underligt, da Finmarkens Kyster og Øer neppe fik fast
boende Befolkning för i 13:de og 14:de Aarhundrede.
Iuden-landske Skrifter omtales vistnok temmelig tidligt Norge som
Isbjörnens Hjem. Saaledes siger Adam af Bremen, at alene
Norge har "hvide Björne, som leve i Vandet" (qui sub aqua
1) Det vil neppe være rigtigt her at benytte den eventyrlige Ketils
saga hæings (Fld. sögur II 114), der omtaler "hvitabjarnar" blandt Fangstdyr
i den finmarkske Fjord Miðfjorðr.
ABKIY VÖB UOM9UK FILOLOGI XIH, XT FÖL» IX.
4
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
