Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Anmälan: A Danish and Dano-Norwegian grammar by P. Groth (F. Dyrlund)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Dyrlund: Anmälan. 73
Den i overskriften nævnte sproglære mælder sig som beregnet
såvel pa lyst- og handelsrejsende samt købmænd som på hvem der
af mere videnskabelige grunde vil studere dansk eller "Björnsons
og Ibsens modersmål". Forfatteren, der vil være Arkivets læsere
bekendt af bidrag til 3:dje og 4:de bind, synes nu at leve som
sproglærer i New York, hvad der vel har sin del af skylden for,
at bogen helt igennem er bleven et andenhånds-(til dels
tredje-hånds-)arbejde, hvis forfatters dygtighed væsenlig skal vise sig i
valget af hans hjælpemidler, og hvis værd udelukkende må
bedöm mes efter dets praktiske brugbarhed. Når forfatteren særlig
fremhæver Pocstions skrifter, må det ikke overses, at dennes danske
lydlære overvejende er udpluk af tre, herhjæmme næppe tilbørlig
påagtede, småskrifter af C. F. Bruun (Horsens 1883—85)[1];
adskilligt didhørende hos Groth skriver sig derfor i virkeligheden
fra Bruun. Med ublandet tilfredsstillelse genfinder jeg i Groths
norske lydlære, om end i udstykket tilstand, det allermeste af
Westerns i sproghistorisk — jeg kunde gærne sige i
kulturhistorisk — henseende mærkelige afhandling om dobbeltformer (Arkiv
IV 1—25).
Hvad udførelsen angår, vidner den både om greb på
fremstillingen og om umiskendelig iver for en, så vidt muligt, nöjagtig
behandling af det medtagne stof.
Efter en kort sproghistorisk oversigt og meddelelse af den
fælles bogstavrække gives først (§ 9—80) en dansk lydlære,
dernæst (§ 81—149) en norsk. I det næste afsnit (§ 150—246), der
bærer overskriften "etymology", tages dansk og norsk under ét,
men med angivelse af hvad der for forfatteren står som særlig dansk
eller norsk; det er i hovedsagen en böjningslære med tillæg
vedrørende ord fejning og ordstilling og med nogle fa indskud af
sproghistoriske forklaringer. Hertil slutter sig en kort redogörelse (§ 247)
for den dansk-norske tegnsætnings afvigelser fra den engelske. De
til sidst (side 132 fF.) meddelte "øvelser" smager måske vel meget
af pædagogisk hakkemad, tilberedt efter den Ahnske eller en anden
lignende "metode".
At den danske lydlære sammenligningsvis blev noget
stemo-derlig behandlet, var vel efter omstændighederne uundgåeligt.
Det er kun enkelte bemærkninger, jeg her vil knytte til
forfatterens udvikling.
Med rette advarer han (§11 anm.) fremmede mod at
efterligne den te-agt ige udtale af langt a, der er så iørefaldende hos
mange københavnske pigebörn og kvinder[2]. Når det hedder (§ 37),
at i "den københavnske dialekt" udtales b efter en selvlyd som v,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
