Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Anmälan: A Danish and Dano-Norwegian grammar by P. Groth (F. Dyrlund)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
76 Dyrlund: Anmälan.
bydeformer skrives handl! ofr! men også behandelt offer! (dette
flere gange i Sk. Børdams oversættelse af det ny testament) o. s. fr.
Det er værd at mærke, at stødtonen ligesom kuer eller kvæler
halvlyden, hvorved den følgende halvstavelse (eller de følgende
halvstavelser) drages nærmere op til hovedstavelsen; hvilket
særdeles godt stemmer med stødtonens natur som oprindelig
enstavelsestone[1]. I datider som kendtes (han k. ved mig, det k. pa
ham) er halvlyden tydelig nok; i den stødtonede tillægsform kendtes
(han har eller er k. ved mig) er den betydelig svagere og
forsvinder ofte — i sælandsk bondesprog[2] altid: kendt s. Det stødtonede
forholdsord over, i almindelighed udtalt med kort á, lyder nærmest
åwr, hvorimod halvlyden træder bestemt frem i overleve, idet
stødet, som sædvanligt i sammensætninger, er gledet over pa
efterloddet. Tf. vedkommende, hvor stødtonen falder pa den bitonede
stavelse, lyder i hurtig tale, idet d sædvanlig er stumt, næsten
som vedkomne, en udtale, der træder os i møde i skrivemåder fra
den nyeste tid som "vor forekomne vært" (1894), "min tilkomne
bolig" og i Holbergs "tilkomne store ting"[3].
Når J. F. Kinch i en i sin tid meget omtalt og omstridt
bladartikkel[4] med rette påstår, at tillægsformerne fået, gået, slået og stået
[ofte udtalte faect o. s. v. og da med e-agtig halvlyd for ce-agtig] i de
fleste [jeg vilde sige: i alle] sammensætninger i følge svækkelsen
sammendrages til en stavelse, så der høres [jeg for min del vilde
hellere sige: så det næsten lyder]: undgåt [—å], af slat, förståt
[håndfåt], så er det naturligvis også her stødtoneo, der har virket
overdøvende. For øvrigt misforstodes Kinchs "undgaat" allerede
af Madvig[5], der "tror, at man i virkeligheden, som også K.
Knudsen mener, altid hører fat, "gåt", hvad der, navnlig på grund
af henvisningen til den norske sproglærde[6], næppe kan forstås
anderledes, end at Madvig sagde (mente at høre) ikke alene fått,
men også gått, i hvilken anledning blaudt andre Molbech stiklede
på undervisningsinspektørens velbekendte bornholmske udtale[7].
Heller ikke Kinch gik ved denne lejlighed ram forbi, skönt han
ikke havde mælet et ord om forkortning af á-lyden i hine
sammensætninger, men indskrænket sig til den ganske rigtige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
