Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Anmälan: A Danish and Dano-Norwegian grammar by P. Groth (F. Dyrlund)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Dyrlund: Anmälan. 83
salera", "dit blods den dyre vin", "dit ord det rene"; fremdeles
"bølgernes det vilde stormløb" Lerabcke Shsp.a V 239 ned.,
"sorgens den sorte ørken" (Frimödt), "hjæmmets de stille glæder"; "i
denne den stille uge" H. TJssing Evangel. foredrag s. 123 f. Når
Skat Rørdam i Lukas 7, 47 har "hendes de mange synder", er
det ordret gengivelse af den græske tekst; men udtryksmåden har
tilhold i sælandsk bondesprog: "vor den store tøs" (vor med langt
stødt, á), "smeddens de(t) grå føl" o. dsl.
Af regler for navneordenes kön efter bemærkelsen kunde under
fælleskön (§ 156) været tilføjet efter Levin: navne på sygdomme
f. e. astma, bronkitis, feber, influenza (undt. ledevand, hjærneslag,
ørcflod o. dsl.; eksem; brok — "en indeklemt br." C. Berg —,fnat og
udslæt forekommer endnu stundum som fælleskön, men må
betragtes som overgåede til intetkön), og på mønter; efter Mikkelsen:
på himmellegemer (jorden medregnet) og på danse (endog: en
syvspring); endvidere: navne på syngestemmerne (alt, sopran
o. s. v.; i tysk hanköns), på retter, hvoriblandt mange fremmede
benævnelser, som frikassé, gelé, konfekt, ragú, der på tysk er
intet-köns; på kortspil (f. e. Phombre, whist, på tysk intetk.; brus,
polskpas, enfirkort, halvtolv o. s. v.), på kort farverne (i tysk mest intetk.)
samt på de enkelte kort: toen, treen o. s. v. en ti o. s. v.
(undtagen et es, hvad nok ikke stemmer med norsk) *). Til dels er her
vistnok fra først af tænkt på eller underforstået vedkommende
fællesnavn (sygdom, dans, stemme, spise, leg, farve), sml.
fotografien som videnskab eller kunst, fotografiet om det enkelte billede,
og: "den nyere kridt [d. e. kridtdannelse], der benævnes
Saltholmskalk" (1894) 2).
Også er der vel oprindelig underforstået ønske, udbrud
eller et lignende ord ved forbindelser som "et forbigående fred på
jorden", "dette hvor blev de ni", "et inderligt jeg takker gud ved
Jesum Kristum", "dette spar dig selv" (alle af Martensens Etik),
"det trøstesløse aldrig mere" (P. B. Benzon), "præsten sagde sit:
kør så i guds navn, Niels" (Bauditz Garnisonsbyen2 124) o. a. dsl.
Anderledes med de i skolen opklækkede: et slet, mådelig[t],
godt, tg o. s. v., der, ligesom et men Är flertal på er (V): du har
brugt for mange men’er i din stil; "ingen menner!" Wessel i prolog
13/10 1780; "mange mådeliger (i karakterbogen) Schack Fantasterne2
260; "to slet’r og tre mdVr" Bauditz Garnisonsbyen2 157 og 278;
fire tge’r o. s. fr. Derimod: "de mange tyngende hvorfor" (Grove
Rasmussen 1894), skönt man nok kan høre: jeg er ked af dine
mange hvorfór’r.
I § 164 burde været bemærket, at "hunden til Pedersen" for
Pedersens hund er særlig norsk. Det samme gælder om i høstes
og i vaares. Kun fra Bornholm kender jeg i høstes (fiskjes), i
*) sml. P. Hjort Den tyske grammatik4 s. 175 og 177; Mikkelsen s. 154
nederst. *) Jf. Levin Lyd- og könslære § 234 og Arkiv XI 190 m. ned.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
