Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Anmälan: A Danish and Dano-Norwegian grammar by P. Groth (F. Dyrlund)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Dyrlund: Anmälan. 87
sin mothær (Valdemars lov 1, 3), of the yuær liuce (Ufæ)’) theræ
mothær (Jyske lov 1, 16).
Vort overvære er udrundet af yuær wcerce (Jyske lov 2, 97)
jf. yuær at wceræ 1, 50 og 2, 96. 1 samme betydning: være til
stede, forekommer itv ir wæræ, auer war a to gange i Schlyters
lovværk (III 52 og XI 256) efter handskrifter fra omtrent 1400, i
den sidste form oftere i svenske aktstykker fra det 15:de
hundredår 2), stundum med efterfølgende styrelse: kännoms wi––––os
— — hafiwa offner warith thet byte (1406); thwe af radhe skulu
officer tcara sterapno (stokholmske skomagerskrå fra "för 1474").
Allerede heraf fremgår, at forholdsordet i slige tilfælde ofte
sættes umiddelbart for ved udsagnsordet, ikke alene når det står
uden styrelse (absolut, som biord), men også når det har en sådan,
til hvilken det da ligesom udrækker hånden over det
mellemstående udsagnsord. Dette er jo ikke andet end hvad vi kender
fra sagaerne, f. e. (hiti) er á er fætinum, (lyklar) er at gengu öllum
lásum3), og af de gamle svenske love: viper ganga drapinu o. s. fr.
sml. Skånske lov 2, 15: uiþær tækær ihem = 2, 14 uiþær honum
tækæ.
De to sidestillede ords senere sammenrykning til en ordénhed
gik, som sædvanligt ved sammensætninger, ikke af uden
indvirkning på hvert af leddenes betoning: bestemmelsesordet (forleddet)
mistede sin stødtone (dennes tilværelse på sammensmeltningens tid
forudsat), medens hovedordet (efterleddet) måtte nöjes med en
bi-tone; altså: óver leve, over wæ’re blev til overleve, óvervœ’re (om
halvlyden jf. ovenfor s. 76; efterleddet i al fald nu med stød). Netop
den omstændighed, at forholdsordet i den sammenvoksede form
havde hovedtonen, beviser uimodsigelig, at det för sammenvæksten
har været udtalt med fuld selvstændig ordbetoning: et toneløst
over vilde givet os udtalen overleve, ovcrvæ’re. 1 følelsen heraf, og
som følge heraf, var det. at man længe i sådan stilling holdt på
det fyldigere veder (vidr) for ved, f. e. veder gå (lovene har kun
gangæ eller gå tvithær eller with); et ubetonet vect(er) vilde affødt
vedgå’, ikke védgå\
Fra det öjeblik sammensætningen var lydlig gennemført,
kunde et navneord, der for havde været styret af forholdsordet,
ikke læoger føles som stående i særligt forhold til dette; det kom
under påvirkning af det sammensatte udsagnsord, og kunde kun
opfattes som genstand for dette; med andre ord: udsagnsordet var
blevet indvirkende, f. e. i overleve sin moder [der også kan opløses
i: leve sin moder over], medens over leve sin moder havde været =
leve over [længer end] sin moder.
*) Kofod Ancher, Kolderup-Bosenvinge og Thorsen har ordene
sammenskrevne; til dennes håndskrift har jeg ikke adgang; men hines (AM 286
i fol.) har dem adskilte, hvert i sin linje (det første forkortet); skrevne hvert
for sig er de også i A. M. 458 12:mo og 23:qvo. a) Se Söderwall I 625.
’) Lunds ordföjningslære § 70. 1; Fóstbrœðra saga (1852) 46*.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
