Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Anmälan: A Danish and Dano-Norwegian grammar by P. Groth (F. Dyrlund)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
86 Dyrlund: Anmälan.
gangspunktet (over være eller være over med betydning være til
stede) for selve orddannelsen, om jeg ikke fejler, fattes i
vestnordisk, er jeg ikke tilböjelig til at betraffte "overvære" som
barnefødt i Norge, hvortil det snarere er indkommet enten fra Sverrig,
hvor öfvervar synes at være godkendt l), eller fra Danmark, hvor
overvår kun har fristet en forbigående og lidet påskönnet
tilværelse; under denne forudsætning bliver det også forklarligt, hvorfor
Knudsen åbenbart helst vil have ordet sat på porten igen3). Måske for
at forklare den svage böjning af overvære vil Jessen göre det til en
afledning af navneordet overvær*); men denne nydannelse4), der
efterhånden har fået adskillige søskende *), er selv, ligesom
overvære, skud af en gammel stamme, hvis rødder går langt tilbage i
tiden.
Hvorledes er det overhovedet gået til, at så mange
udsagnsord, der altid eller i de allerfleste tilfælde er uvirkende (f. e. være,
blive; leve, gå, stå), ved at indtræde i sammensætning med
forholdsord er blevne indvirkende? Ja, for de yngre og yngste af
disse sammensætningers vedkommende kan man sige, at de kun
er trådte i deres forgængeres fodspor; således med vedblive, hvor
begrebssammenhængen dog er tydelig nok, idet "han vedblev sit
arbejde" er det samme som "han blev ved sit arbejde" 6). Men
opfattelsen af den formelle og reelle udviklings gang vil blive
klarere ved et blik på et par ældre sidestykkers historie.i
Vort nuværende "barnet overlever, overlevede sin moder"
nedstammer fra: barnæt liuær, lifthæ, yui(r) mothær (Eriks lov 1, 2),
men, vel at mærke, gennem den omsatte form, der hersker i de
andre gamle danske landskabslove: at þæt yfir lifþæ1) sinæ moþor,
— sin faþur ællær moþor (Skånske lov 1, 4)7), of barn iuær liuær
’) Se Dalins, Sundéns og flere ordbeger; Bydqvist I 253 (den svage
böjning af öfvervar a dadles). *) Norsk og unorsk s. 584; jf. under bivane.
>) Dansk grammatik 1891 § 101 d.
’) "i andres, i fleres overvær11 Anordning betræffende subordinationen
ved samtlige tropper af 17/* 1792 § 5 og 19; "i vidners overvær* H. A.
Fleischer (der havde været avditør i hæren) i Tidende for forhandlinger ved
provinsialstænderne for NörrejyIland 1836 I 122. Jf. H. Dahls Hjælpeordbog.
5) De fleste af disse kvikke former på -vær, der rettelig må ta^es som
intetköns, skriver sig måske oprindelig fra digtere (nærvær kender jeg kun
fra norske: Wergeland—Jonas Lie; "vor tilvær" Paludan-Muller i
Danserinden) eller fra filosoffer ("vort personlige velvær" Sibbern Psykologi 1843 s.
331, "den egne tilvær" S. Kirkegård, jf. Levin Lyd- og könsl., tillæg s. 80);
men, kendelig under påvirkning fra norsk side (P. A. Munch, Key ser; A.
Munch, Bj. Björnson o. s. v.) har navnlig fravær og samvær i den sidste
menneskealder trængt sig frem på alle litteraturens områder.
s) eller "han blev ved med sit arbejde"; sml. Arkiv XI 201. — "vedblive
en akkord" i et militært reskript fra 1793; "han var vedblevet sin stilling
som huslæge" i en dom 1895.
7) adskilte bægge steder i B 76 (Schlyter); runehåndskriftet blad 2 har på
sidste sted samme skilletegn (: eller ;) mellem /f\| | K og | | [ Pj som ellers
mellem de enkelte ord; på første sted er ved overgangen fra den ene side
til den anden blevet delt /M I Ril °S i PI uden noget skilletegn; i to ord
endnu udgaven 1505.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
