Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Saxo Grammaticus og den danske og svenske Oldtidshistorie (Johannes Steenstrup) - - I. Nogle almindelige Bemærkninger om Fortolkningen af Saxo
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ved at betegne Kredsen af Mænd omkring Kongen som
dennes amici henviser til, hvorledes de nærmest vare Kongernes
allernærmeste personlige Venner og daglige Omgangsfæller,
hvis Raadgiverstilling var en simpel Fölge af deres
Venskabsforhold til ham[1]. Her maa det imidlertid huskes, at
Augustus og de efterfölgende Keisere netop betegnede Raadet
som ”Venner”; naar Keiserne opholdt sig udenfor Rom, havde
de stadig ”comites et amici” ved deres Side; der nævnes ”amici
nostri juris periti”. Tiberius udbeder sig ”super veteres
amicos ac familiares” tyve Mænd ”velut consiliarios in negotiis
publicis”[2]. Naar man med dette i Minde læser hos Saxo
om Kong Niels’s amici, der give ham et slet Raad (S. 643),
kan der næppe være Tvivl om, at der sigtes til noget mere
end gode Venner, tilmed ere de samme Personer faa Linier
iforveien blevne betegnede som ”arbitri regis” (andensteds fra
kjendes ogsaa ”Helgi, consiliarius Nicolai regis”). Knud
Magnussens amici give ham Raad om Krigsförelsen (S. 680).
Kong Valdemar beder amici sige deres Mening om et Hærtog
(S. 743), og disse amici ere faa Linier iforveien nævnte som
”Petrus, Suno et Hesbernus, cum quibus rex consilia sua
participare solebat” (S. 742). Saaledes maa amici paa disse
Steder oversættes ved Raadgivere, Raader.
Ancilla, pedissequa, famula. At ancilla i Middelalderens
Latin kan betyde Hofdame, Tjenestemö, Terne er utvivlsomt,
man behöver blot at tænke paa Skriftet, som indeholder
Udsagnene om den hellige Elisabeth af hendes fire
Kammer-frökner: ”Dicta quatuor ancillarum”. Men ancilla betyder i
Sölvalderens Latin ufravigeligt Trælkvinde, og Saxo anvender
det netop i denne Betydning; Starkad vil ikke modtage Hjælp
af en Bonde, der har ægtet en ancilla og gjör Tjeneste hos
hendes Herre for at erhverve hende Frihed; ikke heller vil
han lade sig forbinde af en ancilla, der hjalp i Möllen (S.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
