Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Saxo Grammaticus og den danske og svenske Oldtidshistorie (Johannes Steenstrup) - - III. Saxo og Karakteristiken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Adjektiv veed han at betegne deres Art og Sind. For deres
ydre Skikkelse har han for saa vidt mindre Interesse, at han
sjælden indlader sig paa en detailleret Skildring; han nævner
maaske kun, at Manden er höi eller lille. Uagtet
Islændingerne — som han paastaaes saa stærkt at have benyttet,
— ofte give en omhyggelig Skildring af Personers
Ansigtstræk, Skikkelse og Dragt, anvender Saxo sjælden mange Ord
derpaa. Absalon, Valdemar, Knud — vi faa ingen nærmere
Oplysning om deres Udseende, kun Vink ved Leilighed.
Derimod forsömmer han aldrig at give oplysende Træk om
Personernes Karakter, Temperament og Evner.
Dr. Olrik nægter ikke dette, men han har iagttaget en
formentlig Eiendommelighed eller Begrænsning hos Saxo. Der
mangler ham — i Modsætning til Islændingerne — en Evne
til at skildre personlige Egenskaber eller Fölelser blot ved
at vise deres ydre Magt og deres Indflydelse paa Andre. Saxo
har den bekjendte Fortælling om, hvorledes Regner Lodbrogs
Sönner modtoge Budskabet om deres Faders Död. Iver Beenlös
lod sig ikke mærke med Sindsbevægelsen, men saa rolig videre
paa Legene, der opförtes; Sigurd derimod jagede Spydet
gjennem sin Fod for ved Legemets Smerter at dulme Sjælens, Björn
krystede en Tærning, saa at Blodet sprang af Fingrene (S.
461 f.). ”Derimod vil man næppe finde noget tilsvarende i
nogensomhelst dansk Digtning: Sjælerörelsernes legemlige
Ytringer fremföres vel ofte nok i Folkeviserne, men kun som
Akkompagnement til Udtalelsen i Ord; de gjöres ikke til
Hovedudtryk for dem” (I. 70).
Atter her maa jeg med ikke faa Beviser paa Haanden
vidne imod, at denne Egenskab fralægges Saxo ”og de Danske”.
Balders fortærende Elskov skildres af Saxo paa den Maade,
at den ulykkelige Kongesön ikke kunde staa paa sine Ben,
men maatte lade sig kjöre (S. 120), og Balders tvende Gange
beseirede Modpart Höther betages i den Grad af Smerte, at
han paa kummerfulde Menneskers Vis söger de vilde, öde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
