Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Saxo Grammaticus og den danske og svenske Oldtidshistorie (Johannes Steenstrup) - - III. Saxo og Karakteristiken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Steder (S. 122). Den blinde Vermund, som sidder paa
Eiderbredden, da Uffe skal kæmpe med tvende, flytter sig ud paa
den yderste Ende af Brohovedet for i sörgeligste Fald at
styrte sig i Floden. Han hörer Skrep klinge og faar at
vide, at Sværdet er gaaet tværs gjennem Modpartens Krop;
saa flytter han sig tilbage fra Randen. Anden Gang klinger
Skrep; Vermund hörer, at ogsaa den anden Tydsker er fældet.
”Da brast han i Graad af overvættes Fryd. Over de Kinder,
som Smerten ikke havde kunnet væde, bragte nu Glæden
Taareströmme”[1]. Da Starkad dybt fornærmes af Ingilds
Dronning, ”gav han hverken Kny eller Suk”; han trak sig
tilbage til Hallens fjerneste Del, og her ”satte han sig saa
voldsomt mod Husets Væg, at Bjælkerne rystede og Taget
truede med at styrte sammen”, saaledes lagde han sin Vrede
mod Dronningens Fornærmelse for Dagen (S. 298). Sigrids
kydske Undseelse og standhaftige Taalmod viser sig ikke i
Ord fra hendes tause, stolte Læber, men Ottar erfarer det,
da hun som Brudepige uden at kny lader den nedbrændte
Kjerte brænde Haanden (S. 333). Oles Blik, der bringer
Kongedatteren i Værmeland til at falde om i Besvimelse, og
hans Skjönhed, der drager alle Kæmpernes Øine til sig, tör
vel ogsaa nævnes (S. 371). Starkad græder, naar Mordet
paa Kong Ole omtales (S. 393). Da Kong Valdemar i
Lybek traf sammen med Keiser Frederik, var Befolkningen saa
begjærlig efter at faae Kongen at se, at Borgerne stege op
paa hinandens Skuldre og her oppe fra betragtede den stolte,
skjönne, höie Fyrste. Först derefter föies der til, at de raabte:
”Han er Konge, han er værdig til Keisermagt, Cæsar er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
