Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Saxo Grammaticus og den danske og svenske Oldtidshistorie (Johannes Steenstrup) - - VI. Stedfæstelser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Denne Theori om Stedfæstelsen forekommer mig uklar.
Her maa sikkert skjelnes mellem to Ting. I. Paa Grund
af Navnelighed med et Sted knyttes en Person eller
Begivenheder, som angaa ham, til en bestemt Plet. Det
afgjörende for Tilknytningen er her Stedets eller Personens eller
ogsaa begges Berömthed. Er Personen vidt bekjendt, kan
Stedet være ubetydeligt, det faar da sin særlige Interesse
ved, at det bevarer den berömte Mands Navn; er Stedet
berömt, kan Personen være lidet mærkelig, han har dog den
Interesse, at han har givet Stedet Navn. Og hermed er Intet
bevist om, hvor Traditionen hörer hjemme. Dette vil let blive
klart ved Exempler. Naar en berömt Konge hedder Hanef
og en berömt By hedder Hannover, da knyttes let disse to
til hinanden, men Sagnet bliver ikke derfor hannoveransk.
Naar de Danske paa deres Vendertog komme til Øen
Hiddensee paa Rygens Vestside, bringes de naturligen til at
mindes Hithins og Hognes Kamp, og de knytte Sagnet herom
til dette Sted, men derfor bliver Sagnet ikke vendisk. Netop
paa lignende Maade maa Forholdet være overfor
Stedfæstelser i Sverige og Norge; der er ingensomhelst logisk Grund
til her at danne en forandret Slutningsrække. Hvis altsaa
en vidt berömt dansk Konge og Erobrer hedder Frode, og
Danske i deres Hjemland höre om, at der findes en Frodeö
langt oppe i Norge, eller hvis de selv paa deres Reise besöge
dette Sted, ville de tro, at Kongen har kæmpet hist oppe,
men Traditionen bliver ikke derfor norsk. Ja, man kan sige,
jo længere borte jo bedre, thi desto videre er hans Ry trængt
frem. Naar Danerne, udlede deres Navn af Danaernes Land,
er det fordi Grækenland er berömt, ikke fordi der i det
fjerne Syden lever et Sagn om de Danskes Udvandring herfra.
II. Et Sagn er stedfæstet uden Hensyn til
Navnelighed. I saa Fald spille Tilfældigheder langt mindre Rolle,
og der vil være betydelig större Sandsynlighed for at det
virkelig har levet eller mulig er hjemmefodt paa denne Plet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
