Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Saxo Grammaticus og den danske og svenske Oldtidshistorie (Johannes Steenstrup) - - VI. Stedfæstelser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Saaledes er Rolf og hans Kæmper knyttede til Leire,
Arngrimssönnernes Kamp til Samsö, Uffes Bedrift til Eideren.
De fleste af Saxos Stedfæstelser ere nu uheldigvis af den
förste Art og bevise derfor forholdsvis lidt. Endvidere gjör
Dr. Olrik i Slutningen af sin anden Del en smuk og rigtig
Iagttagelse, som han fortolker paa sin Vis, men som i
Virkeligheden belyser disse Stedfæstelsers sande Karakter.
Samtlige norske Stedsnavne hos Saxo findes paa Kysten fra
Trondhjemsfjord til Lindesnæs, ingen af Stederne findes i Indlandet,
de tilhöre alle det store Seillöb, der strækker sig mellem
Kysten og de foranliggende Øer, udelukkede ere baade
Skjærgaardens yderste og midterste Bælte og tillige Fjordenes indre
Del og det ovenfor liggende Indland. ”Dette Forhold viser,
at vi ikke har med stedlige Overleveringer at gjöre, thi da
skulde Stedfæstelserne forekomme rigest i Storbygder paa
Fjordenes Inderside, og et ringere Antal spredt over hele
Egnen”. Saaledes blive disse Stedfæstelser allersnarest
Digtninge af Skippere, eller det er Stedsagn indsamlede af
Sagamænd paa den store Seilvei forbi Norges Kyst (II. 280 f.)
Naar Traditionernes Forhold til de norske Stednavne er
i den Grad löst, mon man da ikke fristes til at tro, at danske
Sagn ere vandrede sydfra mod Nord langs den store Seilvei,
og at fantasifulde Sagamænd i Stednavnene langs Kysten have
troet at finde Minder om beröm te danske Helte? Forskjellige
af Dr. Olriks egne Oplysninger om Stedfæstelsernes
Tilblivelse skulle visselig ikke indgyde en större Tillid til disses
Brugbarhed som Vidnesbyrd om Sagnenes Hjemstavn. Thi
naar Hanef sættes i Forbindelse med Hannover, skal denne
Tilknytning formentlig skrive sig fra det 12:te Aarh:s senere
Halvdel, idet Byen da först opstod (II. 301)[1], og
Hurrildshavns Opkaldelse af Sökongen Hvirvil er lavet af Arnold
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
