Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Saxo Grammaticus og den danske og svenske Oldtidshistorie (Johannes Steenstrup) - - VI. Stedfæstelser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
samme Navn: Höthær; Cicero bruger nemlig netop de samme
latinske Udtryk, hvor han fortæller, at man kaldte efter
Gudernes Navne til Ex. Kornax Ceres, Vin Liber. Suetonius
har ligeledes disse Ord, hvor han nævner den efter Augustus
opkaldte Maaned[1]. Rimeligst er det derfor, at Byen hed
Höthær (saaledes som Höjer kaldtes i Middelalderen); at Jutia
hos Saxo rummer Sönderjylland, er givet — sammenlign, at
Haderslev opkaldtes efter ”Hatherus apud Jutiam
oppugnatus” (S. 362). Vicus anvendes af Saxo især om anseeligere
Landsbyer og mindre Kjöbstæder[2]; det passer godt paa
Höthær. Höthær nævnes som Konunglef i Kong Valdemars
Jordebog, ligeledes anföres her det efter den opkaldte
Höthærshæreth; 1285 bliver ”Höthær cum suis attinentiis”
tildömt Kronen[3].
Hermed ere endda Beviserne ikke udtömte. Det kan
nemlig godtgjöres, at man ingensinde gjennem Middelalderen
har forstaaet Saxos Navnefæstelse paa anden Maade.
Rydaarbögerne og ligesaa Thomas Gheysmers Krönike[4] pege
paa den sönderjydske By, og endnu Petrus Olai taler om
Höther, ”a quo dicta est villa Hötter”[5]. Det er först
Anders Sörensen Vedel, der bringer Tanken hen paa Horsens
og danner et latinsk Navn for denne By Hothersnesia; i hans
Fodspor ere senere Lærde altfor villigt traadte.
Saaledes maa Dr. Olriks Stedfæstelse fra östjydsk gjöres
til vestjydsk (II. 294) — jeg tror dog rigtignok, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
