Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Saxo Grammaticus og den danske og svenske Oldtidshistorie (Johannes Steenstrup) - - VII. Kongerækkerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
De lange Kongerækker ere saaledes ikke alle udarbeidede
paa Grundlag af Saxo, nogle ere ældre og selvstændige.
Baade korte og lange Rækker have foreligget for ham, han
har ordnet saa godt han har kunnet, han er ikke traadt
tilbage fra Forsöget paa at naa det Maal, som Svend Aagesön
havde opgivet, at bringe Orden og Enhed ud af de mange
Opgivelser. Men især har han nödig sluppet nogen eneste
Konge, som med Rimelighed kunde optages i det danske
Kongetal, han har vel ogsaa foröget Kongernes Mængde med
enkelte, som Traditionen gav ham og som ikke netop stode
opforte för i Kongerækkerne.
Dette er det jo af stor Vigtighed at faa klaret. Saxo
kan altsaa heller ikke paa dette Omraade betragtes som den
store Bygmester, der har skabt Noget, som den danske
Tradition aldeles ikke besad i Forveien. Han har dannet den
længste Kongeliste, fordi han slet ikke har villet tænke sig
samtidige Konger, men han har ikke opbygget sin lange
Række alene af de korte, men ogsaa havt længere Rækker
til Benyttelse.
Jeg skal endnu kun dvæle ved en Bemærkning hos Dr.
Olrik, hvor han er kommen ind paa rent metaphysisk
Omraade. ”Formelt udelukket er det ikke, at Saxo kan stötte
sig til nu tabte Arbeider af hans os ukjendte Forgængere.
Men fraregnet alle andre Vanskeligheder, vilde den Gætning
mangle noget væsentligt for at kunne gælde i Videnskaben;
den er fuldstændig unyttig” (I. 117). Dette forstaar jeg ikke,
og det forekommer mig som en temmelig vilkaarlig
Afskjæren af Discussionen. Opgaven er at finde Saxos Kilder.
At kalde Opklaringen af en Bevisförelses Huller for unyttig
kan jo dog umulig hjælpe ud over Vanskelighederne. Og
naar den Mulighed foreligger, ja tilmed grænser nær til
Sandsynlighed, at Saxo aldeles ikke har opfundet disse
Sammenstillinger af Sagn, men kun fulgt de Kilder, som laa for
ham, saa viser det sig, at vi ikke staa overfor Kombinationer,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
