Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Anmälan: T. E. Karsten: Studier öfver de nordiska språkens primära nominalbildning (Hjalmar Falk)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
tor-virdr -• vanskelig at vurdere (ef. lat. invictus). Nu skriver Fr.a
t. eks. bráð-skeyttr mod bein-skcytr, satn-fleytr mod si~fleyttr; dette
forhold burde vel forf. ha tat under overveielse, hvor han behandler
disse ord (s. 109 og 110). Ogsaa med aktiv betydning optræder
slige — eller rettere: tilsyneladende ensartede — formationer, t. eks.
bæn-, dauf-heyrdr, snjall-mifeltr; hvorfor kan da ikke ogsaa brott-,
tár-feldr (s. 111) forklares ligedan? Dette kapitel synes os af den
vigtighed, at vi skal behandle det i et eget afsnit.
Der er endnu adskillige ord, som vi vil foreslaa ströget af
K¾ fortegnelse. De vigtigste er folgende:
S. 4. Den nye fælleskjönsform smid anser jeg for abstraheret
af udtrykket "smult vande" (cf. ags. smolt, smylte, en gammel
u-stamme), hvorefter urigtig dannedes "smul sjö". Paa samme vis
har forf. oftere af nyere former urigtig sluttet sig til ældre. Det synes
mig saaledes meget tvilsomt, om det sene drug berettiger til
ansættelse af et urgerm. *5røga- (s. 7), aldenstund man har nynorsk
dr(j)upa, tr(j)osk, tr(j)ota ete., dansk blu — on. bljugr, brusk — on.
brjósk (cf. dog osv. brusk), on. strjupi og (sj.) strupi etc. Nynorsk
vak synes mig umulig, som K. antar (s. 7), at kunne være en
nordisk nydannelse "pa präsensstadiet af aflj udånde starka verb", men
er enten opstaat af vakinn, som gal af galinn, eller er snarest =
on. vakr, hvis r senere er opfattet som nominativmerke. De nyere
sammensætninger paa -far (s. 43) er dog vel identiske med on.
-fari (alfar — on. alfari); af det saakaldte "substantiverade adjektiv"
on. far, n. kan intet sluttes, det kan ligesaavel være et oprindeligt
substantiv. Det samme gjælder det svenske dialektsord otar (s. 74).
Nyn. sök (s. 115, fra Boss) er vel forkortet af sökjen.
Til verberne leggja, se<qa og vefja op forer K. adjektiverne
ieur. *toør2Ao- (s. 45), urgerm. *sa%a- (s. 70) og on. *vafr (s. 77),
ord som ingen oldnorsk ordbog vedkjender sig. Nu er vistnok
*lagr stöttet ved formen lagr f. lagdr i St. Horn., ved oldd. lagh
og ved on. ut-lagr; *sagr ved formen sagr — sagdr i St. Hom., oldd.
sagh og osv. -sagher; *vafr ved formen vafr for vafitr i St. Hom.
og — efter forf.’s feilagtige mening — ved on. vaf-spjorr. Men
herfra og til et ieur. *log2ho- og et urgerm. *saga- er dog for
det förste spränget ganske stort, aldenstund tilsvarende adjektiver
ellera ikke findes. Dernæst lar lagr, sagr, vafr sig udentvil
forklare som opstaaede af lagdr, sagdr, vafdr ved lydret bortfald af
d mellem de to konsonanter: cf. Noreens smukke tydning af on.
véorr <: *vé-vprdr; videre sara-teng(djr (sml. dog ags. getenge, oht.
gizangi), o. fl. lign. former.
Den af Wadstein konjicerede form lífs-7á£r (s. 31) er dog vel
meget problematisk og burde ikke figurere i et verk, hvor saa
mange sikre og vigtige adjektiver er udeladt.
För vi ender denne kritik, som med sine tillæg — hvoraf det
andet fölger senere som selvstændig afhandlig — har antat et
uforholdtnæssigt omfang, skal vi endnu kun gjöre nogle
ströbe-merkninger til enkelte ord.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
