Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Anmälan: T. E. Karsten: Studier öfver de nordiska språkens primära nominalbildning (Hjalmar Falk)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
S. 6: roni ’equus’ forekommer knn i hesteramsen SE. II, 487
(skrevet róni) og 571; det er vistnok feil for reini.
S. 6: lakr ’daarlig’ horer vel snarere — sammen med germ.
lako-— mangel, feil, skröbelighed — til irsk legaim (jfr. s. 27) end til
det uklare Xayeivá’ öetvá hos Hesych.
S. 32. At forene on. djarfr med þjarfr ’usyret’ synes mig
fra betydningens side noget djærvt. Snarest horer ordet til gr.
TQé<pa), TQÓ<pi£ — fast (Torp).
S. 60. Hvorfor er dansk sfcjcev "antagligen lågtyskt l&nord"?
Forf. citerer Jessens Et. Ordbog, men Jessen anser ogsaa on. skeifr
for laant, hvad K. ikke mener.
S. 63. Hvor i den gammelnorske literatur forekommer haugr
som adjektiv?
S. 78. Nysv. rödlett etc. horer ikke til on. -leitrj on. har
raud-litr etc., bahnvrihi af litr, m. farve.
S. 79. Det heder grskreiðr, ikke ør-skreidr. Ordet er
sammensat med prr — rask og er bahnvrihi. Samme feil gjentar sig
s. 111, hvor der opföres et ør-fcngr af "ør intensivum".
S. 109. Germ, biugan er ikke identisk med oind. bhuj, ti
dette er indogerm. *bheug (germ. *beuk), ikke *bheugh.
Exkurs: verbalabstrakter paa -o- og -i- som förste
kompositionsled.
Vi har ovenfor paavist, hvorledes K. i et antal tilfælde
konstruerer verbaladjektiver af sammensatte ord. Aarsagen til den
for-feilede analyse er klar nok: forf. har ladet sig forlede af
betyd-ningen, som forekom ham at kræve et adjektiv og ikke et
substantiv. Men sagen er den — og da det er et vigtigt factum,
skal vi behandle den noget mere udforligt —, at germansk ikke
ynder verbalt fblte adjektiver i forste kompositionsled, men
foretrækker verbalabstrakter. Slige abstrakter af o- og i-deklinationen
er det, K. har tat for adjektiver. Alle nomina actionis paa -i viser
svag rodvokal, de maskuline a-stammer derimod stignings-, i
enkeltsproglige dannelser ogsaa præsensvokal; de neutrale a-stammer
endelig — hvilke navnlig i nordisk er overmaade talrige, specielt
hvor ordet har antat konkret betydning — opviser svag rodforra;
se v. Bahder, Verbalabstr. s. 12 ff. Ved formationer med
præsensvokal var tilknytning til verbet mulig. Men selv hvor en saadan
tilknytning ikke har fundet sted, er den verbale betydning sterk
nok, til at det sammensatte ord i poesien kan fungere som et slags
nomen agentis med et logisk af forste led afhængigt objekt. Vi
skal nævne endel saadanne verbalabstrakter, som i oldnorsk kun
er bevaret som forste led af composita.
a. Til sterke verber. Svag rodvokal viser:
Aniø-baldr, -fákr, -grund, -reyr, -stafr, -þili, alle i poesi.
Hnig-er her *- hneigi-, t. eks. hnig-baldr hvita skjalda, hnig-stafr hjprva
hljóms (= sera hneigir bar dagann, lætr hann hallaz). Cf. hniga.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
