Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Antegnelser om substantivböiningen i middelnorsk (Amund B Larsen)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
på grund af nogen fra fremmed tid eller sted hentet, meget
ofte feilagtig anvendt skriveskik også ofte ved i eller a.
Man kan således finde dativer som breffua, Reidara, men det
behöver kun at være skrevet efter en ligning som: når kirkie
skrives kirkia, bör breve også skri veg breffua. Når den
bestemte artikel i nom. & akk. st. mask. også undertiden skrives
med a, må det hænge ligedan sammen. Således skrives
gentagne gange, f. eks. fra Id 1392 *) og i RB.2) pridiungan,
fra Id 14013) pen nørsta teigan. Jeg holder det ikke for
rimeligt, at det lange w, som ikke bortfaldt under nasalering
af vokalen, kunde sænke oldn. e (i) til a i middelnorsk, når
intet spor deraf foreligger i nutiden. Oftere forekommer det,
at artikelen skrives med /, men heller ikke det kan der
tillægges nogen betydning, uden når det længere tid igennem
fortsættes fra samme distrikt, og det der har noget nogenlunde
tilsvarende i nutiden, f. eks. i Gudbrandsdalen, Hardanger
og Voss.
Når artikelens vokal skrives a i stærk nom. (og akk.)
fem. s. og nom. & akk. ntr. pi., så kan jeg derimod ikke
betragte det på samme måde. På Østlandet er jo vokalen i
disse former nu sænket til a, imedens nasalkonsonanten er
bortfalden, og kun fra Østlandet har jeg seet exempler derpå:
brefuan, jordan i RB.4), budan Oslo 1475 5), husan Fron
1483 6), stogo dornan Skien 1492 7), swalan Eidsvold 1498 8),
Wa[n]gzbigdan (måske dativ) Ringerike 15119), køpebreffuan
Rendalen 154610), eickan Tjölling 1547u). De er ikke
særdeles hyppige og skriver sig, som det meste, jeg her har
brug for, i regelen ikke fra de mest övede skribenter; men
det kan ikke ventes, at former, der ingensteds er eller har
været skriveskik, skal forekomme anderledes i en tid, som
er så lidet selvstændig. Når jeg altså antager, at a her vir-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
