Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Antegnelser om substantivböiningen i middelnorsk (Amund B Larsen)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kelig gengiver udtalen, så gör jeg det på den måde, at jeg
regner det folgende n ikke for konsonant, men som tegn for
nasaleringen af a, en udtale omtrent som best. n. f. s. og
ntr. pi. nu har i Selbu; at Østlandet på den samme tid har
besiddet nasalvokaler, bevises derved, at det er i 15:de
århundrede man begynder at skrive forbindelsen aun i
steds-navne som nu, i Gudbrandsdalen med o f. eks. Fron (nu
udtalt frðn)j ellers sedv. med og f. eks. Frogn, Frawgn, nu
udtalt frångn. At det udlydende n i hunkönsartikelen skulde
udelades i skrift, var i sig selv lidet venteligt, da
nasalite-ten så blev ubetegnet, og n havde stötte i artikelens övrige
former; om det nogen gang findes udeladt, har heller ikke
det synderlig beviskraft for, at det ikke blev udtalt, da dette
kun forudsætter den skrivfeil, at en streg over a er glemt;
imidlertid forekommer det jo undertiden. I Aslak Bolts
jordebog (e:a 1440) pag. 39 står der: liggr till fiskeaa som
heiter sona, pag. 40 i dat. sonenne; dette elvenavn udtales
nu sö’na, med enstavelsestonelag og stærk böining. I et
brev fra Lårdal på Arendals skoles bibliothek, dateret 1553,
læses Ha, aaslia, vestsia. Et underlig skrevet dokument fra
Nannested 1403’) har to gange doomkirkia, bægge, som
det synes, i bestemt dativs funktion, og det vilde ikke være
noget påfaldende at hævde, at nom. her står for dativ, da
dette ofte forekommer. Men bevis for, at kort aksents vagt
n ikke længer udtaltes konsonantisk, synes der at være i
ek8pl. som vndat for undan, fra Romerike 1472 2), innath
for innan fra Fjotland i Lister len 1495 8), hvor én stum
konsonant må a ti tages indsat istedenfor en anden4). Som jeg
har udtalt i "Lydlæren i den solörske dialekt" pag. 63 f.,
antager jeg, at det på de fleste steder har været
påvirkningen fra det nasalerede a i sv. fem:s artikel, som har været
anledningen til, at det nasalerede slappe e (af oldn. i eller
’) D. N. IV, 728. a) V, 878. 3) VI, 621. •) I nærverende bind pag. 173
noten 2 påviser Kock sporadisk bortfald af n i sådan stilling allerede i den
legendariske Olavssaga.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
