Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Anmälan: Altisländisches lesebücher (Finnur Jónsson)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
lades ude af betragtning. — Den 1. linje i Þrymskv. er intet bevis
for, at dens forfatter har udtalt reiär med v i rorlyd (§ 226, anm. 1).
— I § 242, 3 hedder det, at ord som mor osv. altid er uden endelse
i dat. Der findes dog Mói af Mór som hestenavn (SnE. I, 482),
samt nói af nór (Ynglingatal 34). — Urigtige former eller trykfejl
er: bý (ntr.) f. byr (§ 135, jfr. gloss.), dø’tter § 203, byrr 270, 4
anm. (hvor findes den form?), lausto 419, 2d (f. lusfo), sino f.
sinom side 128, priú f. þria § 434, tóko (f. tgko) 458; fjarri er
urigt. gengivet som kom par. side 129, sú ved ’du’ side 130; kom
hann skildi fyrir sik betyder ’han fik tid til at dække sig med
skjoldet’ (ikke: er hielt ihn vor sich). Urigtig tekst følges i
eksemplet sammesteds: saurom f. sgxum i Voluspá 36. Dette er et
eksempel på, hvor hårdnakket gamle fejl kan holde sig; ordet findes
ene og alene i cod. reg., og enhver kan nu af den fototyp. udg.
se, hvad der star i codex.
Om den syntaktiske del af Kahles bog er der kun lidt at
bemærke; den er koncist og klart affattet, men noget kort.
Holthausens læsebog indledes med en kort oversigt over den
oldnord. metrik1). Do enkelte stykker er hæntede fra mytologiske
fortællinger (SnE.), heltesagnene (Vpls. ofl.) og de hist. sagaer;
endelig er der enkelte digte og digtbrudstykker. I det hele kan
dette udvalg, der tildels beror på Falks læsebog, siges at være
gjort med skönsomhed; og kun den praktiske benyttelse af bogen
kan vise, hvorvidt noget af stykkerne er mindre neldigt. —
Korrekturlæsningen har derimod ikke været så omhyggelig som
ønskeligt; forf. har selv rettet en mængde urigtige stavemåder; men
der findes ikke fa foruden (jótun li», han 12is, mikill 25a, jfr dog
105; denne fejl beror vistnok på, at forf. mener at kempa er
mase. s. 165; tul 57is osv.). Enkelte skrivemåder er urigtige som
hláfarär (f. láv-), dø’ll (f. dœll), tvi~, pri-, Eirikr (f. -rikr). Ordene
deles på en måde, som man eliers aldrig ser i oldnord. tekster
fa-ra {.far-a osv.); den sædvanlige delingsmåde burde vistnok være
fulgt. — Enkelte tekstfejl er: á per 32 f. at per, (er ek kom sva)
010020 f. (er—svá) siet-, gørsk 35s er ikke verbum, men superi, og
burde hedde ggrst; dynir miklar 81 is er umuligt islandsk; det
måtte hedde: dyni mikla, jfr dynr, mase. i gloss. s. 147; men den
rigtige tekst er dynur (miklar) af dyna (sål. udg. af Grettiss.), der
dog vistnok er en skrivefejl for duna. — Formen hinu 79m burde
vistnok være rettet til hin; det er en ung form fra 14. årh., hvorom
forf:s grammatik ingen oplysning giver. — Kahle har kun nogle
f& læsestykker, som synes heldig valgte; derimod er hans
retskrivning neppe praktisk, og fira oldisl. standpunkt er i hvert tilfælde
former som boø (boðs), rauø (rauäs) urigtige.
’) Den i § 19 omtalte "gekreuzte" alliteration er mig særdeles tvivlsom
som kunstmiddel. — Unnir yfir glymja i Grimn. 7 bör absolut rettes til «.
glymja yfir, da de 2 rimbogstave kun på den m&de kommer til deres ret
(§ 85 anm.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
