Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Anmälan: Altisländisches lesebücher (Finnur Jónsson)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Side 97—127 i Holthausens bog optages af anmærkninger til
teksterne; det er nu meget godt at have sådanne oplysende
anmærkninger ved siden af et meget knapt glossar. Desværre er der
her ikke så fa fejlagtige opfattelser og angivelser; her skal anføres
nogle. Gat hver gi valdit bet. ’kunde ikke løfte den’ (ikke: brachte
es nicht fertig 98). — hirSmenn s. 4io (sst.) er jo Utgarctalokes
hirdmænd og ikke Loke, Tjalfe og Epskva. — S. 64 ser (99) er
upersonligt: "man ser". — 2112 í gttru orSi bet. omtr. "i hvert
andet ord" (ikke: bei der andern Unterredung, s. 104). — 493i
skjótastr bet. "den hurtigste", ægte supérl. (ikke: sehr schnell s.
111). — 5Ö21 er vera (ikke fara) underforstået (s. 112). — 6934 er
i (komit i óvænt efni) absolut ikke adv. men præp., der styrer efnu
— 72i7: fjórir tigir annars hundrafts (o: 40 af det andet hundrede,
hvorved det første forudsættes) er et fuldstændigt udtryk og der
er intet at underforstå (118). — 8O28 er braut upers. (120). — 82z
mikils um vert bet. ikke "sehr wunderlich" (sst.), men: "udmærket
godt gjort" el. lign. — 833 grjót er sing.; ordet eksisterer ikke i
flert. (sst.). — 92i3 dýrs (i djjrs at Fjglnis liúsum) er absolut ikke
subst. (dyr, Sæhrimner), men adj. "den herlige" og hører til
Fjglnis (124). — 92i9 er fekk 1. pers. (jeg gav; sst.).
Konstruktionen i Krákumál v. 28 er: fleinþingsboSi hefr framdar
fólkorr-ostur fimm iøgum sinna (halvtreds gange) ok eina (o: orrostu, og
en til); eina sinna er umuligt (125). — 942 slungin hører til lof
(ikke: fræotin; 127). — 94n skærleik styres af {, — 20 greinandi «*
narrandum (intet at underforstå), — 96as eitt, som gengives ved
"wenigstens?", betyder "alene"; "jeg ved, at mit ryggesløse liv alene
o: at det alene er mit ryggesløse liv, som osv."
Poetigke omskrivninger synes at volde forff. vanskeligheder.
I hjgrgæctir hrtfltar hlunns opfattes gœSir som "woltäter" (Holth. s.
121), men "sværdets velgörer" er en umulig kenning; gœðir (af
vb. gæda) bet. ’forøger, forstærker’; i forb. med "sværd" kan det
kun betyde "den der atter og atter svinger, sætter i bevægelse";
jfr Svb. Egilssons incitator; kenningen er mindre god og verset
etterklassisk, hvad rimet fjon : kvónar (sikkert ikke fján, der aldrig
har eksisteret, ; kvánar) også viser; under alle omstændigheder bet.
gæSir ikke velgörer. — Kjolar slódá glaästyrandi opfattes af Kahle
(s. 201) som "einer der fröhlich das meer befährt", men således
kunde ikke stýrandi bruges i forbindelse med ordet ’hav’ {Kjalar
slód); det kunde kun betyde ’havets styrer’ o: havguden. Sagen
er den, at glad- ikke er stammen i adj., men i subst. Gladr = hest;
Kj. si. Glaär er skib og dets ’styrer’ er en rigtig omskrivning for
en mand.
Bægge forff. har forsynet deres bøger med glossar, der er
meget knapt og kortfattet, Holthausen tillige med en særskilt
navneforteguelse; han giver også ordenes etymologier, hvad der i
det hele må siges at være heldigt; enkelte urigtigheder er dog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
