Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fyrunga-Indskriften (Sophus Bugge)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ningen mere at fremhæves, noget, som kunde svare til
Chiasmus i Ordstilling.
Efter raginakudo fölger †5^- -^e* gJæWer her at
bestemme Betydningen af )|(. Vi har til Veiledning herved
flere sikre Kjendsgjærninger at holde os til.
1) Tegnet )|c betegner i flere Indskrifter, som er skrevne
med den længere Rækkes Runer, bevislig en a-Lyd. 2) Der
er hidtil ikke fundet nogen kun med den længere Rækkes
Runer skreven Indskrift, i hvilken )|c kan bevises at betegne
noget andet end en a-Lyd. Den eneste efter de for Tiden
kjendte Mindesmærker berettigede Slutning er derfor den, at
)j( ogsaa paa Fyrunga-Stenen betegner en a-Lyd.
Dernæst maa vi söge nærmere at bestemme Betydningen
af ^ i Forhold til f>. I de ældste Indskrifter med den
kortere Rækkes Runer bruges )jc som Tegn for ikke nasalt a
uden Hensyn til Kvantitet, medens [* i dem er Tegn for
nasalt a; jfr. Wimmer Runenschr. S. 199. Men Forholdet paa
Fyrunga-Stenen er forskjelligt derfra, da f> paa den har
bevaret sin Betydning som Tegn for et ikke nasalt a.
Björke-torp-Stenen, der har væsentlig den samme senere Form af
k-Runen som Fyrunga-Stenen, har )jc baade for kort og langt
a, men har ikke f>. Det samme gjælder om Stentofta-Stenen,
kun med den Undtagelse, at det Ord, som én Gang skrives
niuh)j(, én Gang skrives niuhf*.
Da vi nu véd, at f> er den ældste a-Rune, er det klart,
at f* som a-Rune lidt efter lidt fortrænges af }j<.
Nu véd vi ogsaa, at Runen )jc i det historiske Sprog
havde Navnet ar. Det er derfor klart, at )j( engang kun
blev brugt til at betegne Vokalen i ära, áry d. e. langt a,
og at Brugen af denne Rune derfra bredte sig videre, saa
at f* blev indskrænket i sin Anvendelse og saa at ara-Runen
senere ogsaa blev brugt til at betegne kort a. I det
vestlige Sverige og i Norge synes f> at holde sig længere som
Tegn for det korte a end i det sydöstlige Sverige. Man maa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
