Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nekrolog: Ivar Aasen (Hjalmar Falk)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
geistring. P. A. Munch udtalte straks sin mest levende glæde
over disse beviser for "vort oldsprogs næsten uforandrede tilværelse
blandt os", hvilke mer, end noget andet skrift har forraaaet, "lægger
det norske folks egte og ublandede nationalitet for dagen". Han
roste hos Aasen særlig den skarpsindighed, hvormed det væsentlige
og oprindelige var skilt fra det uvæsentlige og tilfældige, hvorved
"det rene sprogstof kommer til at fremtræde klart og anskueligt".
End sterkere skulde dette "rene sprogstof" komme tilsyne i de
omarbeidede udgaver, som ndkom i 1864 under titlen "Norsk
Grammatik" og 1872—3 under navnet "Norsk Ordbog med dansk
Forklaring", i hvilke planen helt er bestemt af bestræbelsen for at
skabe et fællesraaal for alle dialekter. Som bekjendt hviler dette
Aasenske landsmaal i forste linje paa de ældste vestlandske
maal-förer, en og anden gang under hensyntagen til oldnorsken. Det
er ligeledes en bekjendt sag. at Aasen desnden kjendte
mangfoldige ord — særlig nydannelser eller ord af nedertysk oprindelse —,
som han ikke gav plads, da de ikke syntes ham bekvemme for
hans hovedöiemed.
I 1852 udkom fra Aasens haand den opsats, som paa en vis
maade dannede ophavet til den store m aal s t rid. I en anmeldelse
af "Folkevennen" i Langes "Norsk Tidsskrift for Videnskab og
Litteratur" dadlede han samtidens ufolkelige skrivemaade og kom
sluttelig til det resultat, at en fornorskning af det bestaaende
skriftsprog kun lidet vilde hjelpe, at kun en gjenreisning af det
gamle norske maal vilde kunne gi os et virkelig nationalt sprog,
som almuen kunde være tjent med. Hvor forsigtig og lidet
vidt-gaaende imidlertid Aasen var som sprogreforraator, viste hans svar
paa nogle modlæg i Daaes "Den norske Tilskuer". Ligesom
Gar-borg i sin sidste artikelrække om maalstriden i "Morgenbladet"
krævede han her for landsmaalet kun rum og mulighed for videre
udvikling, og lagde navnlig vægt paa, at folkets egne traditioner
optegnedes i dets eget sprog. Overhovedet optraadte Aasen aldrig
som fanatisk maalstræver; ligesom han selv hyppig benyttede den
danske skriftform — og benyttede den med virtuositet —, saaledes
var altid hovedsagen for ham tankens klarhed og den
almenfattelige stil. I don heftige maalkrig, som blussede op i 1858 med
grundlæggelsen af bladet "Dölen", deltog han, skjönt Vinjes
med-arbeider, kun med et enkelt indlæg. Og fra denne tid fulgte han
helt sin fredelige naturs tilskyndelse og blandede sig ikke i
nogen strid.
Som sprogforsker udmerkede Aasen sig fremfor alt ved sin
paalidelighed; hans angivelser trænger ingen berigtigelser. For
denne hans udprægede samvittighedsfuldhed og forsigtighed vil
enhver nordisk filolog vide ham tak. Men der er en anden fortræffelig
egenskab ved hans ordbog, som anbefaler den endnu mere for det
store publiknm; dette er hans klare og konoise oversættelser.
Næsten altid ved Aasen at finde det eller de danske ord, som nær-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
