Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nekrolog: Ivar Aasen (Hjalmar Falk)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
mest dækker det norske, og undgaar derved de trættende
omskrivninger og definitioner. Skjönt eksemplifikationen i hans ordbog"
ikke er saa rig som hos Ross, beherskede han dog til samme
fuldkommenhed de enkelte dialekters eiendommeli^e udtryksmaade som
deres ordforraad og grammatik (jfr. hans "Prover at" Landsmaalet i
Norge", 1853); kun hvilede hos Axisen hovedinteressen paa det fælles
stof. Med taktfuld begrænsning forstod han ogsaa at nyttiggjöre
sig sit for en autodidakt at være ikke ringe kjendskab til levende
og döde sprog (hans kundskaber i latin t. eks. var som en flink
students, og han havde læst endel af Homer paa græsk). Det
samme besindige maadehold som vi kjender saa vel fra
indledningen til anden udgave af grammatiken, gjenfindes i et af hans
efterladte skrifter, som vel kunde fortjene at offentliggjöres, skjönt
flere af dets resultater er fbrudgrebne ved Storms afhandling i
"Norvegia". Dets titel er "Bidrag til vort Folkesprogs Historie",
og det er rimeligvis nedskrevet i samme Aar som Storms
afhandling udkom (18o4), og saaledes Aasens sidste större arbeide. Til
dette skrift, som er affattet i en meget populær og noget bred
form, havde Aasen gjort ud forlige studier i Diplom. Norv. Videre
har jeg blandt Aasens papirer fundet et arbeide betitlet "Norsk
Maalbunad*’ eller "Samanstilling av norske Ord etter Umgrip og
Tydning" (1875), en fortegnelse over landsmaalets synonymer,
ordnet under 30 hovedafdelinger paa tillsammen 315 numre (forste
afdeling "land", omfattende 9 numre; anden afd. "vand" paa 7
numre; tredie afd. "luft" paa 10 numre; etc.). Endelig et
dansknorsk glossar, som nok egentlig var bestemt til at danne
grundlaget for en dansk-norsk ordbog, et af vore maalmænd sterkt
fölt savn.
Skjönt Aasens egentlige arbeidsfelt laa paa det sproglige
ora-raade, nærede han samtidig en alsidig interesse for folket« liv og
lagde denne paa mange maader for dagen. Almuens oplysning laa
ham sterkt paa hjerte; det sidste arbeide han udgav (anonymt
forresten), "Heimsyn", er en kort oversigt over naturen og mennesket,
bestemt for ungdommen, men rigtignok adskillig mere betydeligt
som sprogarbeide end som naturhistorisk lærebog. Vore gamle
viser, eventyr og sagn var ham kjendte og kjære, og han
optegnede selv saadanne fra folkets mund; i "Udvalgte Skrifter" vil
man finde tre eventyr, et fra Bergens Stift og to fra Nordland.
Ogsaa blandt hans efterladenskaber findes endel, især sagn paa
bygdemaal, dels tillæg til Fayes Folkesagn (fra 40-aarene), dels
tilhörende materialsamlingen til hans "Pröver af Landsmaalet i
Norge"; det er tydeligt, at hans interesse mest har været knyttet
til sprogdragten. En side af folketradjtionen var det dog, som
tiltalte ham overordentlig: den humoristiske, gjerne saftig
humoristiske. Han havde et uudtömmeligt forraad af sligt, kanske
allermest af bygdeskröner og anekdoter. Naar han ikke nedtegnede
mere end tilfældet er, skyldes dette nærmest hans fænomenale hu-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
