Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- Genmäle (T. E. Karsten)
- Nogle modbemærkninger om den primære nominaldannelse (Hjalmar Falk)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kunnat träffa ofvannämda participformer, detta på grund af
associationen med talrika andra particip, hvilka uppvisa samma
ljudförbindelser. Noreens uppfattning (P. Grundr. I 518, jfr Aisl.
Gr.2 § 434 anm.) af dessa ord som verbaladjektiv — att likställa med
t. ex. fsv. fda. huil (jfr got. hveils i unhveils ’unablässig’) i s. bet.
som ptc. prät. huīlter — betraktar jag fortfarande som den riktiga.
Helsingfors. T. E. Karsten.
*
Nogle modbemærkninger om den
primære nominaldannelse.
Naar hr. K. beklager, at han har maattet begrænse sit
"Gen-mäle" til samme omfang som anmeldelsen havde, finder jeg dette
ubeföiet: han havde simpelthen kunnet indskrænke sig til i form af
en almindelig protest at "benægte alt, bevist og ubevist".
Lad os betragte nogle af de udflugter, hvorved hr. K. söger
at slippe væk.
Hr. K. har opdaget, at de verbale adjektiver hyppig er
vanskelige at adskille fra*de possessive dannelser. Denne observation
maa kunne udnyttes. Rigtignok stemmer ags* æ-gilde forblöffende
nöie med oldn. u-gildr : alligevel faar vi höre, at det forste ord er
et bahuvrihi, det sidste et verbaladjektiv. Mht. lanc-rœche "är helt
säkert ett bahuvrihi", men det ensbetydende oldn. lang-rækr er
sammansat med verbaladjektivet rœkr. "Att -fløytr vore
bahuvrihi till mht. vlóz m. ’ström’ är ett mycket vågadt antagande, då
hvarken nord. eller andra germ. språk äga motsvarighet till detta
subst."; men betyr ikke oldn. flaut ir fpl. ’flöde’ egentlig ’det
flydende’, og er ikke t. eks. strøymr bahuvrihi til straumr? "Mht.
gebouge ’böielig’ är tydligen bahuvrihibildning till mht. bouc ’ring’,
följaktligen icke att likställa med nno. bøyg < *6awg*a-." Dette er
ganske skraasikkert, skjönt det ser höist mystisk ud: forklaringen
fölger senere, hvor det heder, at simplicia som bøygr og gildr
"själf-fallet icke kan vara bahuvrihi, då ju med denna term afses
adjek-tiviska koniposita". Da hört sich aber alles auf! Eller er det
virkelig forf. af "Studier öfver de nordiska språkens primära
nomi-nalbildning" ubekjendt, at der i germ. dannedes talrige possessive
adjektiver med præfixerna go- og bi- og betydningen ’forsynet med
hvad stamordet betegner’, hvilke i nord. maatte tabe sin forstavelse?
Til oplysning meddeles, at disse adj. i nord. sedvanlig kun
bevaredes, hvor omlyden skilte dem fra subst. (t. eks. Icndr, rendr,
streymr, syndr)\ ellers antog de hyppigst participial endelse (t.
eks. sfcuadr — got. ga-$köks, fjaäradr — oht. ga-fèdarf faxaär — oht.
gi-fahs, dgggvaSr = ags. ge-déaw, hærctr — oht. ga-hår). — Ikke
synderlig bedre staar det med hr. K.’s forsvar for den plads, han har
git gnøgr og kømr.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sat Dec 9 02:21:00 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/anf/1897/0403.html
