Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tvedelingen af Sakses kilder, et genmæle (Axel Olrik)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Olrik: Sakses kilder.
53
Sakses tid blev nedskrevet på Island, og til mangfoldige former af
nutidens folketro og alverdens myter.
Findes der da slet intet personligt standpunkt i Sakses
slutning? Jo, hans slutningsforklaring: Hujus autem scaturiginis
spe-dem adumbratam, non verain fuisse constat, nec ab itnis terræ
vis-ceribus genitam sed præstigiosa quadam administratione
producta™, cum in arido liquidos månare fontes natura non sinat.
"Dette kildevæld var ikke virkeligt", og det "kom ikke fra jordens
indre", hvad der vilde stride mod naturen, at kilder udspringer af
den törre muld; det var tværtimod et "blændværk" og "fremkaldt
ved trolddomsagtig virksomhed", — det er Sakses standpunkt; han
bestrider den naturlige sammenhæng, og han hævder trylleriet.
Når vi vil forstå denne gamle opskrift af et skattegraversagn, må
vi se at klare os tre ting: 1) hvad der naturmæssig skete i den nat, hvor
man prøvede at udgrave Balderhöjen, 2) hvorledes det opfattedes af
graverne og dem, de har fortalt det, og endelig, 3) hvorledes Sakse stillede sig
til denne folkeoverlevering.
Når vi spörger, hvad der skete, da Harald og hans fæller søgte at grave
sig ind til gravkammeret i Baldershöjen, må vi lade Sakses ræsonnement
fare, da det ikke støtter sig på nogen særlig viden om denne höjs indretning,
men kun på hvad der i almindelighed må anses for naturligt. Og i stedet vil vi
benytte den större erfaring fra vort århundredes mange udgravninger af höje.
Direktør for nationalmusæets förste afdeling, D:r S. Müller
tilskriver mig herom: "Noget ganske som det, der fortaltes hos Saxo, er ikke
passeret og kunde vei heller ikke passere. Men der kan jo meget godt ligge
noget faktisk til grund derfor, som kun er stærkt overdrevet. De véd, at
egeki8ter ere fundne vandfyldte. Der er i gravhöjene ofte lag af faststampet
ler, som er ganske uigennemtrængeligt for vand. Ovenpå det vandtætte lag
kan der meget vei have dannet sig en hulhed (ved sammenskridmng og
lign.); sådanne træffes ikke sjælden. Hulheden kan ved ovenfra nedsivende
vand være bleven fyldt, og det underliggende ler kan have holdt på vandet".
Udgravningerne har vist, at selv ikke meget store hulheder i höjens
indre kan rumme en betydelig vandmængde, og at det endnu mere gælder
om kamret i enkelte större höje 1). Men særlig henledes tanken på
vandbeholderen i den nordlige af de to store kongehöje i Jællinge. Ved den store
udgravning i 1861 førte man fra siden en gang ind i höjen, og da man var
nået tilstrækkelig langt, søgte man ved boring ind i mulden at træffe på
kammerets træværk. "Pludselig manglede boret modstand og trængte dybt
ind, men da det blev draget ur, fulgte en vældig vandstråle med og fyldte
hele gulvet i minegangen med vand og mudder — kammeret var nået" 3).
I dette tilfælde kendte man tilværelsen af denne vandmasse; ti fra gamle
’) Kaptajn A. P. Madsen meddeler mig bl. a. om udgravningen af en
höj ved Plovstrup i Ribeegnen. Han gravede fra siden skråt ned i höjen;
da de nærmede sig midten, brød vandet frem, "det var ligesom vi fik hul
på en åre, men det holdt jo snart op", og de øste kamret tomt med spande,
så han kunde undersøge den der stående broncealders-egekiste. — I
Muldbjærg-höjen ved Ringkøbing stod egetrækisten i vand, fordi den var omgivet af et
tæt lag. Musæeumsinspektør 0. Neergaard traf i Storhöj ved Tobøl,
Maltherred, en kærne af håndstore ei. lidt större sten, 5 fod höj og 20 fod bred;
da han blottede dyngen fra siden, "begyndte vand at løbe ud mellem stenene,
jo længere jeg kom ned jo mere; jeg måtte låve afløbskanaler, og om jeg
husker ret, brugte vandet næsten en hel dag om at løbe fra".
a) Kornerup, Kongehöjene i Jællinge, s. 16; jf. s. 13 om
vandmængden i den søndre höj.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
