Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tvedelingen af Sakses kilder, et genmæle (Axel Olrik)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Olrik: Sakses kilder.
B7
strider mod folkeoverleveringen som Sakses personlige tilskud. —
Omvendt kan man da også sætte alt det, der ikke stemmer med
Sakses person, som folkeoverlevering. Det vilde måske i sin
udførelse vise sig noget dristigt; men det var af metodisk interesse,
om ikke ved andet så ved at vise, hvor usikkert et grundlag
forfatterpersonen er i en sagnhistorisk’ undersøgelse. Jeg har valgt
at tage udgangspunkt i sagnstoffet; og sagnstof har sine
uskat-terlige fordele. jMen jeg afskærer ikke mig, end sige andre, fra
de andre veje til forståelsen af kildespörsmålet.
Selve spörsmålet påtrænger sig til løsning. Både historie og
sagnforskning må stræbe at kende den tradition, hvorpå Sakses
værk er bygget; og den må omvendt holde sig fri for at göre en
skribent i 12:te årh. til identisk med folkeoverleveringen fra
oldtiden *). Denne adskillelse mangler i höj grad i prof. S.s
afhandling imod mig; og det medfører fejl i hans opfattelse af et arbejde,
der fra först til sidst drejer sig om denne forskel.
Så er der tillige en forskel — dog langt mindre
gennemgribende — på prof. S.s og min opfattelse af Sakses person i forhold
til folkets hele karakter.
For prof. S. står Sakses mål af rationalisme som den store
personligheds undtagelse fra dagligmålet. For mig har den rod
i en ædruelig, ikke-religiøs åndsretning, der spores tilbage til
hedenskabets mindesmærker, der sætter sit præg på Danmarks
heltedigtning, og som ned i middelalderen brydes med helgentroen
og endelig ligger under i denne kamp. Jeg skal ikke her göre
rede for hele denne åndsretnings liv 2), men blot fremhæve, at den
har en repræsentant i Sakses aller nærmeste samtidige, Sven
Åge-sön. Straks i sin fortale sætter han det som historikerens opgave
at undgå alt fabelagtigt (ne fabulose videar historiam enarrare), og
han har i sin fremstilling udskudt det æventyrlige med ganske
anden hensynsløshed end Sakse. Hans oldhistorie minder i sin
afdæmpethed mere om den stil, hvori Snorre søger at tegne
Ynglingeættens levnedsløb, og er mærkelig fri for de fantastiske træk,
hvorved den i heltesagn bevarede fortid ellers udmærker sig.
Sakses oldhistorie formelig mylrer af guder og jætter og de sælsomste
*) K. Erslev, Grundsætninger for historisk kildekritik, § 24: "Her bliver
det da kritikens opgave foruden at studere beretterens karakter tillige
tilnærmelsesvis at rekonstruere de bagved ham liggende beretninger og derved
danne sig’en mening om deres værd." Hartland, Science of Fairy Tales
(London 1891) s. 4: "The Science of Fairy Tales is concerned with tradition and
not with literature. It finds its subjects in the stories which have descended
from mouth to mouth from an unknown past; and if referince be occaseonally
made to works of conscious literary art, the value of such works is not in the
art the display, but the evidence the yield of the existence of given tales in
certain forms at periods and places aproximately capable of determination:
evidence in a word, which appropriates and fixes a pre-existing tradition".
*) Jf. min- afhandling "Runestenenes vidnesbyrd om dansk åndsliv"
i Dania 1897.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
