Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tvedelingen af Sakses kilder, et genmæle (Axel Olrik)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
82 Olrik: Sakses kilder.
per, göres yderligere sandsynligt ved hans forskellige udtalelser
om islandske heltesagaer: s. 110 at de islandske fornaldarsagaer
er "sildigfødte i forhold til Saxo", og at "riddertiden med alle
dens ejendommeligheder, som ikke var kendt på Saxos tid, var
brudt ind over landene7’; og s. 159 at Islændingenes tradition på
Saxos tid var "mytisk" men senere "blev behandlet i
fornaldarsagaer9. Dette er jo i strid med fremstillingen hos de forfattere, der
har givet sig mest af med fornaldarsagaerne, og med kendsgerninger,
der forlængst er fremdragne; og det kan ikke forklares på anden
måde end ved at min kritiker ved "mytiske" sagaer forstår et meget
videre begreb end disse forfattere. — Denne inddeling har den store
fordel, at min kritiker og jeg er langt nærmere ved at blive enige;,
ti også jeg har jo kun tillagt Sakse sagaer af de to grupper, som P. E.
Müller kalder "mytiske" og "romantiske sagaer förste afdeling".
Så har vi — om jeg forstår min kritiker ret — kun det
spörsmål tilbage, om en saga er digtet i oldtiden, fordi den frembyder
de poetiske kendemærker for P. E. Müllers "romantiske sagaers
förste afdeling". Men det er jo et spörsmål, som strækker sig
langt ud over Sakses sagnstof; jeg bemærker blot, at det for P*
E. Müller og hans efterfølgere, Svend Grundtvig og Keyser, har
været kendetegnet på, at den ikke er fra oldtiden. Men det står
jo min kritiker frit for at tage deres grunde op til ny drøftelse.
Slet så simpelt er forholdet mellem prof. ö:s system og det
gængse P. E. Müllerske dog ikke. Det slog til, så længe vi var
ved Sakse; men Hervararsagas Samsøkamp bliver "romansaga"r
trods det at literaturhistorikerne kalder den mytisk. Om min
kritikers system vides da egenlig kun, at det gör alle de sagaer
hos-Sakse, som han behandler, til "ægte mytiske", og at det gör de
behandlede islandske sagaer romanagtige, — begge dele i strid
med de andre forskeres vurdering; men om grundlaget for
denneomvæltning i ordenes betydning iår man intet at vide.
P. E. Muller og fornaldarsagaerne.
Da min kritikers literære synspunkter ingensteds fremtræder
som klart afgrænsede, må jeg udenfor den øvrige sammenhæng
dvæle ved en enkelt ytring, der nærmest synes at gå i en helt
anden retning, end hvad han udvikler andensteds. Om Grams,
saga udtaler han: "I al sin vildhed og voldsomhed kan denne
fortælling godt kaldes en fornaldarsaga; men hvem tör sige, at
danske og svenske ikke have haft sagaer af den art lige
så vei som Norrönerne?" Midt iblandt alle henvisningerne til,
at fornaldarsagaerne er sildigfødte og islandske, gör denne udtalelse
en underlig virkning. — Og han slutter da: "Således kan jeg^
ikke finde nogen tvingende grund til at vi her skulde tro på en
norrön fornaldarsaga som kilde. P. E. Müller mener da også, at
fortællingen skriver sig fra Danmark og fra det Ilte årh."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
