Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tvedelingen af Sakses kilder, et genmæle (Axel Olrik)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Olrik: Sakses kilder.
83
Det er værd at mindes P. E. Müllers bevisførelse.
Udgangspunktet er, at han gennem en analyse af sagaens indhold
bestemmer fortællingen som ikke mytisk, men sammensat i middelalderen.
Da også kong Gram kun er en personifikation af digterordet gramty
konge, sintter han, at det er en lyvesaga. Da nu de danske först
blev kendte med udlandets romantiske literatur, er det
formodenlig dem, der har lavet denne lyvesaga; og for slutningen af det
ll:te årh. kan den da ikke være opdigtet.
Det er en meget tvivlsom forbundsfælle, prof, S. her har fäet.
Han selv strider for kong Gram som en sagnperson, der er ældre
end det ældste skjaldesprogs tid; P. E. Muller, der har sat hele
sin kraft ind på at adskille de ægte oldtidstraditioner fra de uægte,
erklærer hans saga for romantisk, ja rentud for en lyvesaga. Langt
mindre vægt ligger der for P. E. Müller pa nationaliteten1);
formodningen om dens danskhed støttes pa et uhyre vagt ræsonnement,
og ser vi, at han i Sagabibliothek (II 555) kender en islandsk
lyvesaga fra så tidlig som 1119, da kan sagaens karakter af lyvesaga
ikke lægge hindring i vejen for dens norröne byrd.
Jeg undrer mig over, at prof. S. så broderlig mødes med
P. E. Müller, der er radikalere end jeg til at nægte Sakses
fortællinger og kongerække folkelig hjemmel, og at laae store
sagngrupper være Sakses eget eller hans hjemmelsmænds værk. Men
jeg vil ikke nægte, at det standpunkt, han her låner fra den gamle
forsker, synes mig anderledes velgrundet end hans ny meninger,
både den der går i retning af at göre alle Sakses fortællinger
ægte mytiske, og den om fornaldardigtningens nyhed. Hvis han
helt igennem havde holdt dette standpunkt, havde han sikkert
haft langt flere fordele for sin bevisførelse, og han havde haft
støtte af den störste gransker af Sakses sagnverden. — Men imod
sig vilde han have omtrent alle de iagttagelser, der er gjorte
siden P. E. Müllers tid.
Da P. E. Müller skrev sin "Critisk undersøgelse", forelå
der næsten intet til forståelse af middelalderens poetiske
ström-ninger undtagen den islandske literatur, som han lige havde gjort
så ypperlig rede for i Sagabibliotheket. Han gjorde da det, som
næsten alle i hans samtid gjorde; han gav de islandske forhold
gyldighed som repræsentanter for den fælles nordiske udvikling,
og tildelte de andre lande en mytisk sagadigtning af nordisk rod
og en derpå følgende romantisk saga, der til dels havde sin
karakter fra udlandets romantiske digtning.
Tiden efter P. E. Müller lærte os de enkelte folk klarere
at kende. Först kom de færøske kvæder frem, der viste en lig-
*) En vistnok medvirkende grund til at anse ham for dansk, at Gram
ikke kendes pa Island, er forsvunden i hans senere behandling af sagaen
(Notæ ub. 55), uden at han derfor tog dens nationalitet under ny
overvejelse, endskönt han havde nyttet den nærpårørende Haddingssaga fra dansk
i det ældre skrift til islandsk i det yngre.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
