Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tvedelingen af Sakses kilder, et genmæle (Axel Olrik)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
86
Olrik: Sakses kilder.
dele, end man hidtil havde set; men at selve de fortællinger om
en fjærnere fortid, som i P. E. Müllers arbejde var betegnede som
de "romantiske" sagaer hos Sakse, stemmede med sagn eller med
virkelige begivenheder, der knyttede sig til vikingetiden. Senere
er den samme opfattelse gjort gældende overfor de islandske
"romantiske" sagaer særlig af Boer i hans afhandling om
Orvarodds-saga (Arkiv VIII). Dette sidste arbejde har mit skrift dog ikke
haft til forudsætning, da det kom samtidig med min förste del;
derimod har jeg al grund til at takke prof. S. for den
tilskyndelse til en ny opfattelse, der udgik fra hans behandling af Sakses sagn.
Når jeg så ud over fornaldarsagaerne, faldt det straks i
öj-nene, at vikingetog til fremmede lande var et af de allerhyppigste
træk. Det kunde ikke være arv fra de ældre heltekvad, der kun
lejlighedsvis (og især i de yngste digte) berører vikingelivet; der
må foreligge en ny indflydelse. Fostbroderskabet spiller en mægtig
rolle i fornaldarsagaerne og træder i stedet for
familieforbindelsen i den ældre digtning1); her ma være et tilskud fra en
anden virkelighed end oldkvadenes, et samfundsliv af frivillig
sammenslutning i stedet for nedarvet slægtsforbindelse; sagaerne
pegede selv pa oprindelsen ved stadig at lade fostbroderskabet sluttes
ved vikingernes sammentræf på søfærden. Dertil kommer
fornal-darsagaernes forkærlighed for bedriften som enkeltgerning, uden
dens årsag og* uden dens virkninger, og helst mange bedrifter
efter hinanden, — alt det har hverken forudsætning i
olddigt-ningen eller i sagastilen, således som den udvikledes på Island;
en sådan digtning må være udslag af en ukunstnerisk, men ret
djærv kraft.
Jeg brød da med den gængse opfattelse af fornaldarsagaerne
som först og fremmest opståede ved literær indflydelse, og satte i
stedet deres tilværelse som den digtning, der over hele den norske
verden afløser oldkvadene; jeg så dens digterske ejendommelighed
som spejlbillede af vikingetidens liv, den förste store bevægelse,
der lader den norske nationalitet søge sine egne veje og fuldt
udfolde sine ævner.
Det er derfor med nogen overraskelse, jeg læser prof. S.s ord,
om at jeg mangler sans for sagnverdenens minder om oldtidens
forhold "allermest i vikingetiden" (s. 124). Omvæltningen i
nordisk heltedigtning har jeg jo netop hævdet som det virkelige livs
tilskud, hvor de ældre fremstillere så omdannelse efter literære
forbilleder. I så henseende kan prof. S. ikke ønske sig en
lærenemmere læser end mig. Men på ét punkt har jeg ikke fulgt
ham, i spörsmålet om hvem der bragte disse vikingetidsminder til
Sakse; ti dette findes ikke undersøgt i prof. S.s værdifulde arbejde.
Jeg dannede min mening derom på egen hånd.
’) Den eneste fostbroder i heltekvadene er Orvarodd, og kvadene om
Samaøkampen er vistnok af de yngste.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
