Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tvedelingen af Sakses kilder, et genmæle (Axel Olrik)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Olrik: Sakses kilder.
87
Sproglige forhold.
Tu mit skrifts sproglige afsnit giver prof. S. lejlighedsvis
nogle kritiske bemærkninger. En enkelt af dem kræver omtale,
fordi den søger at karakterisere min arbejdsmåde: "Dr. Olrik må
jo selv erkende, at navneformerne ikke altid passe med hans teori,
hvorfor han lader de ’norröne’ navne være lempede efter danske
former eller hørte af en Skånings mund".
Jeg kan begribe, at man i et sådant tilfælde ikke sætter
mine sproglige grunde videre höjt. Men fremstillingen hos min
kritiker er fuldstændig fejlagtig. Der er i min § 20s bevisførelse
ingen teori, men en rent sproglig bevisførelse, således som 0.
Nielsen, Bugge og Axel Kock har givet; jeg er fulgt i deres
fodspor og har blot søgt at fa de herhen hørende fænomener
fuldstændigere med. — Det punkt i rækken, hvor jeg skulde have ladet de
sproglige argumenter fare og lempet sprogstoffet efter de literære
resultater, må vei være §ens slutning, hvor jeg bestemmer
Brå-vallakvadet som norsk, men kommet til Sakse gennem en Skånings
mund, og ligeledes Amgrimssönneme som norske, men lempede
efter danske former. Jeg beder, at man eftergår min bevisførelse
(I 84 og for Bråv.s vedkommende fyldigere i Arkiv X 257—58),
om jeg på noget punkt har erstattet manglende led i bevisrækken
med nogen literær teori; — ti at jeg alt imellem har noteret, når
sproglige resultater stemte med ae forud vundne literære
kendemærker, kan vei ikke regnes mig til last. Nu far enhver tro enten
de "tilståelser"! prof. S. tillægger mig, eller mine egne udtalelser
(II 269. 290), at vi står for et rent sprogligt resultat, og at jeg
först i skriftets^ slutning (2. del s. 290) bringer det i forhold til
min literære teori.
Jeg har talt forholdsvis udførlig om dette punkt, fordi det
vedrører hele arbejdsplanen i mit skrift. Fra en række forskellige
sider er jeg trængt ind i Sakses sagnstof; i hver paragraf har jeg
stillet spörsmålet på ny for ikke at være bunden af noget tidligere
resultat, og först udbyttet af særundersøgelserne har jeg da
sammenlignet. Vejen til målet blev herved længere; men sikkerheden
blev des större. Den enkelte skøre grundsten kunde fjærnes, uden
at den øvrige bygning styrtede sammen; og det enkelte
bevismoments selvstændighed gav lejlighed til forlods at prøve dets
bæ-reævne.
At lempe det ene bevis efter det andet kan let føre til
mislige ting. Prof. S. foreslår (s. 151) at vende mit bevis om for
Arngrimssönnernes vedkommende: "Det forekommer mig, at man
med samme virkning kan sige, at det er en Islænding, som bar
fortalt en dansk tradition og således voldt blandingen". Men det
kan man ikke. Når vi har to navne, H/ørthuar og Hiarthwar, ved
siden af hinanden, kan man ikke flytte Hiorthuar over i dansk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
