Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stødet i dansk (Marius Kristensen)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
42
Kristensen: Stödet i dansk.
tegnelser er brugte, ofte har jeg beholdt hele den
alminde-lige skrivemåde. Da det her kun gælder om at fastholde
enkelte ting, navnlig stödets optræden, har jeg ment, at
egentlig lydskrift var unodvendig og undertiden, navnlig
for ikke-danske, vilde vanskeliggöre förståelsen.
Inden jeg går över til selve æmnet, må jeg dog göre
opmærksom på, at jeg på et meget væsentligt punkt har en
fra B. forskellig opfattelse. Når B. s. 339 siger: "Det turde
måske være tvivlsomt, hvorvidt [forlængelse af vokal föran
nn] nogensinde har hart hjemme i rigssproget *)", gor han
sig efter min mening skyldig i en anakronism e. Min mening
om det såkaldte rigssprogs oprindelse har jeg, så godt jeg kunde,
fræmsat i Dania II s. 18 flg., og jeg mener, at man ikke har
lov at tale om noget dansk rigssprog för sent i det 17de årh.,
når man da, som B., tænker på et talt sprog. Forovrigt
må jeg tilstå, at hværken tanken eller argumentationen a. st.
i egentligste forstand er min. Det meste af, hvad jeg der
har fræmsat, skylder jeg P. K. Thorsen, som jeg den gäng
daglig omgikkes og vekslede tanker med; men jeg er derfor
lige fuldt overbevist om rigtigheden af det der fræmsatte.
Dersom der altså er tale om dansk talesprog för o. 1700,
tror jeg ikke, vi må regne med noget, der blot ligner det
nuværende rigssprog, men med de forskellige dialekter, mere
eller mindre rene.
Dersom vi ser bort fra begrebet rigssprog i ældre tid,
vil vi også lettere kunne se bort fra den nu mere og mere
almindelige bogstavrette udtale, som også B. (s. 325)
næv-ner som en af hindringerne for at trænge til bunds i sagen.
Og navnlig dersom vi kan medtage flere, helst alle, dialekter,
vil mängt et punkt få en bedre og rigtigere förklaring, end
dersom vi holder os til det stærkt sammensatte "rigssprog".
!) Den er sællandsk og fynsk, om end for fynskeris vedkommende
ejendommelige konsonantovergange gör forholdet noget mere indviklet. Sml.
V. Bennikos og mine Kort över de danske folkemål §. 16.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
