Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stødet i dansk (Marius Kristensen)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
58 Kristensen: Stödet i dansk.
sproget for de ords vedkommende, der ikke i den nyeste tid
har mod tage t påvirkning fra en tilstræbt bogstavret udtale,
viser næmlig hen til forkortelse af en hvilkensomhelst lang
vokal i tvelyden. Man vil ikke, når man fraregner den
endnu meget höjtidelige udtale skœven o. lign. *), finde noget
som helst tegn på, at akov har haft oprindelig lang vokal,
og dette har da også fort med sig, at dette ord i så godt
som hele det jyske område har sluttet sig til ordene med
opr. kort vokal, som lov, og mistet sit stod. Og at denne
forkortelse er gammel, mener jeg at kunne fræmfere et
fuld-gyldigt bevis for. I gammeldansk, senest omkr. 1400, går
et opr. ä över til á, men dette er ikke tilfældet i tvelyden
äu (som lav svar. til sv. låg, isl. lágr\ og til samme gruppe
herer vel tave plantetrævle, der dog vist må hare sammen
med isl. tåg i samme betydn., og vist også sav, der vel
ri-meligere sammenlignes med svensk såg end med det fjærnere
isl. sgg-, også de gl. da. former for isl. mágr (se Kalkar III
164) tyder besternt på a, ikke å). Ferste led i landsbynavnet
Hauerslev må vel også svare til isl. Hávarr2). Men er dette
rigtigt, og jeg ser intet, som taler derimod, så må forste
vokal i diftongen være forkortet för övergången ä :> å.
Men, vil nu måske nogen indvende, denne övergång
finder vi jo allerede i Flensborg by lov (Boberg s. 339). Nej,
i de ældste danske handskrifter vil man næppe kunne
op-vise et eneste eksempel på denne övergång, om end enkelte
former ved forste öjekast kunde synes at tyde i denne
retning. Formen worthæ v. s. af warthœ (bl. a. Flensborghskr.
af Jy. lov) er snarest at opfatte som en progressiv u-omlyd
x) Denne udtale er rimeligvis indkommen i dansk teatersprog gennem
den norskfedte skuespillor Rosing, se P. Jerndorff: Om Oplœsning Kbh.
1897 s. 14.
a) Mod denne antagelse tåler, så vidt jeg ved, kun ordet vove (beige).
Dersom dette ord, hvad jeg for övrigt anser for rimeligst, ikke er et nyere
lan fra ty. woge, men virkelig står i förbindelse m. isl. vágr, sv. våg, har
vi her sikkert et tilfælde af u-omlyd (sml. vage, vogn).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
