Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ynglingatal, dets Forfatter og Forfattelsestid (Gustav Storm) - I. Digtets Text
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
G. Storm: Ynglingatal.
111
taget at have Texten bevaret som i Ares Tid. Jeg
betoner her særligt, at Kongerækken er idethele1) u forandre t,
hvilket man ikke kunde vente, da der intet er i Versene,
som veileder til at bevare Ordenen. Det maa saaledes
an-tages, at hvor vi kan kontrollere Rækken, der er den rigtige
Orden bevaret; saaledes som andensteds vist, staar ogsaa
Ottar og Adils paa den Pläds, hvor de efter de oldengelske
Sägn om de svenske Konger i 6:te Aarhundrede skulde staa.
Det samme maa da gjælde alle de senere (10) Konger; at
man om disse har en selvstændig Tradition, uafhængig af
Ynglingatal, viser sig af de bevarede Tilnavne, som ikke har
noget i Digtet at stötte sig til; de lyder: Yngvarr hinn hári,
(i Verset Ijósharnr), Braut-QmmåY) Ingialldr hinn illráài, Olafr
trételgja, Halfdan hvítbeinn, Eysteinn/reír, Halfdan hinn milldi
ok matarilli, Gudrpdr veicfikonungr (i Verset gQfugláti), Olafr
Geirstafta-àlfr, RQgnvaldr heicfumhœri (i Verset heicfurnhárr).
Ogsaa disse Konger findes kun i denne Orden 2), som
allerede ved Gjentagelsen af Ættenavnene viser sig at være
rigtigt bevaret.
I denne Förbindelse maa det nævnes, at vi har et endnu
ældre Vidne til at kontrollere Ynglingatal, nemlig i Eyvind
Skaldespilders Háleygjatal, som aabenbart er digtet med
Ynglingatal som Mönster og Modbillede. Af Háleygjatal findes
nu kun faa Strofer helt eller delvis bevarede 3), men Rækken
af Háleyge-fyrster kjendes dog i sin Helhed *), og har den
*) Jeg har o venfor sögt at vise Snorres Grund til paa et eneste Sted
at bytte om to Led.
a) Spor af den samme Eække findes i Egilssaga C. 70 og
Fagr-skinna C. 1.
3) De levnede Vers og Versstumper er samlede hos Wisén (Carmina
norrœna) og Vigfusson (Corpus poeticum).
4) Den er trykt af Torfœus (Hist. Norv. 1146) efter en Codex fra c. 1800,
som Biskop Brynjulf Sveinsson sendte til Kjöbenhavn og som blev indlemnet
i Besens Bibliothek (se min TJdgave af de isländske Annaler, Fortalen S. II).
Efter de bevarede Afskrifter kan den restitueres saaledes: Semingr, Goähialltr,
Sverähjalltr, Hpftbroddr, IHminleygr, Veftrhallr, Hárarr handrami, Gott-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
