Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ynglingatal, dets Forfatter og Forfattelsestid (Gustav Storm) - IV. Kulturord i Ynglingatal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
G. Storm: Ynglingatal.
121
IV. Kulturord i Ynglingatal.
De Ord, hvoraf man tör slutte om Levevis eller
Kultur-trin i Digtets Hjemsted, synes ikke at vise andenstedshen
end Geografien og Sagnene. Ordene om Skovbrand (markar
rneinpjófr v. 6), om Tömmerhuse {timhrfastr toptar npkkvi
v. 28) og om Hestea vi (v. 13) passer jo godt paa de
hjem-lige Forhold i Sverige eller Sydnorge. Ogsaa de religiöse
Ord ho/ (v. 33?), hprgr (v. 22) og vêstallr (v. 14) er jo
kjendte nok fra den hjemlige Religion. Titelen "hersir"
peger specielt paa norske Forhold, og er ialfald ikke i denne
Betydning paavist udenfor Norge. Et Udtryk som ok-hrein
"Aag-rensdyr" istedenfor "Aag-dyr" (d. e. Oxe) synes ikke
naturligt uden i Lande, hvor den vilde Ren förekommer, altsaa
i Sverige og Norge, ellers ikke. Paa samme Maade sees
den norske Digter af Haust^ng (hvis Identitet med Forf. af
Ynglingatal Traditionen hævder) at bruge ok-bjpm for at
be-tegne en Oxe; heller ikke dette vilde vel en Digter falde
paa at bruge, hvis han ikke opholdt sig i eller stammede fra
et Land, hvor Björnen færdedes.
Naar disse Forhold synes at henvise Forfatteren til Norge
eller Sverige, maa Ordet flœmingr (v. 21) forklares i
Over-ensstemmelse hermed. Flæmingr betyder vistnok, som Bugge
mener, oprindelig en Tlamlænder", derefter "flamsk Sværd"
og saa endelig "Sværd" i Almindelighed; i den sidste
Betydning synes det at forekomme i Ynglingatal. Nordboerne
kunde endog för Vikingetogene komme i Förbindelse med
flamsk Industri. Flandern var det nordligste Landskab i
’"Gallien", grænsede til Friserne, og mellem Frisland og
Danmark bestod der tidligt adskillige Förbindelser. Vi ser af
Willibrords Levnet, at der allerede ved Aar 700 gik
Kyst-seilads mellem Frisland og Danmark, og Förbindelsen
överland (gennem Holsten) har vel aldrig været afbrudt. Efter
826 havde den danske Konge Harald et Len i Frisland, fra
c. 838 i Dorestad, fra 841 i Walcheren lige ved Flanderns
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
