- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Femtonde Bandet. Ny följd. Elfte Bandet. 1899 /
122

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ynglingatal, dets Forfatter og Forfattelsestid (Gustav Storm) - IV. Kulturord i Ynglingatal - IV. Ynglingekongerne i Norge

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

122 G. Storm: Ynglingatal.

Nordgrænse, og dette frisiske Rige bestod med faa
Afbry-delser lige til 885. I hele denne Tid gik der vistnok en
stærk Indförsel af frankiske Varer til Norden, navnlig fra
Dorestad, der i lang Tid blev Ho vedstationen *). Hvor tidligt
de frankiske Sværd, som bar Fabrikmærket Ulfbern1 er
kommet til Norden, ved vi ikke; men allerede i Digtet om
Hafsfjordslaget (c. 872—80) omtales Vikingemes "valske
Sværd", saa at ogsaa "flamske" Sværd allerede ved Midten
af 9:de Aarhundrede kunde være velkjendte i Norden.

IV. Ynglingekongerne i Norge.

Det er ovenfor nævnt, at Traditionen allerede paa Are
Frodes Tid uafhængigt af Ynglingatal kjendte de sidste
Yng-lingekongers Tilnavne i 8—9 Led opover. Fra en lidt
se-nere Tid, men forud for Snorre, har vi ogsaa Familiesagn
om Ynglingekongerne i Norge, hvis historiske Karakter det
er vanskeligt at modbevise, da de knytter sig til
Opkaldel-sesskikkene. Ynglingekongerne i Norge har efter disse Sägn
erhvervet nye Provinser ligesom nye Navne væsentlig ved
Giftermaal: Olav Tretelgje har sit Navn efter sin Morfader
Olav i Nærike, Halvdan Hvitbein efter sin Morfader i Solör,
hans Sön Eystein efter sin Morfader Eystein paa
Hedemarken o. s. v.2), og de Giftermaal, som foranlediger
Navnfor-andringerne, passer til Ynglingatal, men uden at kunne
ud-ledes deraf.

De norske Ynglingekonger har levet et rigere Liv i
Sagnhistorien för Snorres Tid, til dels ganske uafhængigt af
Ynglingatal. Saaledes er om Olav Geirstadalv bevaret Sägn
i den ældste Olafssaga helga; han kaldes her "Digre" eller

’) Jfr. Ansgars Levnet C. 7. 17.

a) Dette synes Aman. E. H. Lind i sin interessante Afhandling i Sv.
hist. Tidskrift for 1896 at havo overseet: man ärver Navne ligesaavel
gjen-nem sin Moderslægt som sin Faderslægt. Snorre hævder mod Lind, at
Ynglingekongerne har sine halvdanske Navne fra ældre Kongeslægter i det
syd-lige Norge, som tildels selv har laant disse fra danske Forfædre.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:21:45 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/anf/1899/0130.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free